Aeroplane | RUST

Aeroplane

(BE - Natkoncert)

08 maj, 2015
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
80 kr.

Aeroplane har i de senste par år placeret som et af de førende navne på nu-disco og Balearica-scenen. Den 8.maj gæster produceren så Rust med sine spørde disocoinficerede mix for første gang.

På blot få år har Vito De Luca, den italiensk-belgiske producer bag Aeroplane, etableret sig som en sand fest-starter med sit sprøde mix af kosmisk disco. Med remakes af skæringer fra kunstnere som Grace Jones, Friendly Fires og Sebastian Tellier samt egne key og -riff baserede melankolske skønheder som "Caramellas" eller "My Enemy" sidder Aeroplane varmt i stolen som et af de førende navne på nu-disco og Balearica-scenen.

Den belgiske dj formår at skabe den perfekte balance mellem klubmusik, fede pop-hooks og mere syrede lydlandskaber, der med garanti, får publikum til at ryste alt hvad de har. Denne evne demonstrer han blandt andet på sin In Flight Entertainment compilation fra 2011.

Aeroplane startede sit eget label Aeropop sidste år, og der skulle blandt andet være collabs med spændende navne i vente samt råderum for Aeroplane til at spille lidt med sine klassisk trænede muskler og sende en masser lækker og frisk musik ud til folket.