The Blue Hour + Afel & The Mellowave + Just Some Joy + Sugarland Express | RUST

The Blue Hour + Afel & The Mellowave + Just Some Joy + Sugarland Express

26 marts, 2016
19:30
Dørene åbner: 
19:30
Entré: 
40 kr.

Afel & The Mellowave
Afel & The Mellowave er en solid blanding af soul, pop og funk, der i en verden af energiske grooves og flydende poplicks søger at få toner og takter plantet solidt i gulvet, så det kan mærkes i hvert et hjørne. Det studie-aktuelle band fra nordsjælland har eksisteret i et år, og er nu klar til at slå sig ud på scenen, med alt hvad de har at byde på.

FB event

Just Some Joy
Just Some Joy er et nyt band fra København og omegn, med stor kærlighed for det dansksproget pop fra 80’erne. Bandet blev dannet i efteråret 2015 på den Rytmiske Højskole i Vig, hvor alle fem medlemmer, med mange forskellige musikalske baggrunde, har fundet hinanden. Bandets vision er at kunne levere catchy danse numre, rørende popballader og pulserende rocksange, som handler om ungdommens forvirrende nulpunkt med kærlighed, fest og tvivlsomhed omkring hvad fremtiden bringer.

FB event

Sugarland Express
Sugarland Express er et soulorkester med fokus på et groovy univers og poppede melodier. Sangene er en blanding af soul, pop og r&b, og bandet serverer en lækker funky vibe.Sugarland Express, som tidligere har foldet sig ud på Rust, har for nylig udgivet ep'en Running From The Sun, og er klar til atter feste på Rust med endnu flere nye numre. 

FB event

The Blue Hour
The Blue Hour er et indierock band fra København, der er inspireret af grupper som Kings Of Leon, U2, Led Zeppelin og The Killers. Musikken er sat sammen af minimalistiske akkorder, rumklangs-melodier med nerve og et rytmisk spændende flow, der bryder op med de traditionelle dogmer.  Lyrikken tager for det meste udgangspunkt i menneskelige dilemmaer, og prøver at beskrive de tanker og konsekvenser, som vi alle lever i, set fra et bestemt og kynisk "state of mind". Bandet har spillet sammen i 6 måneder i sin nuværende form og dette er ders debut koncert.

FB Event