Amagerbro/Nordvest Productions feat. AndyOp + Altmodisch + Teenage Love + Hong Kong Ladyboys | RUST

Amagerbro/Nordvest Productions feat. AndyOp + Altmodisch + Teenage Love + Hong Kong Ladyboys

13 marts, 2015
20:00
Dørene åbner: 
19:30
Entré: 
40

Amagerbro/Nordvest Productions feat. AndyOp

Med et hårdtslående debutalbum på vej drager hiphop/electronica duoen, Amagerbro/Nordvest Productions, bestående af multitalent rapperen MC Lekkim samt producer og live-sampleren The Deal, på tour. Målet er at præsenterer et alternativ til mainstream hiphop, hvorfor duoen også jammer, sampler og håndspiller deres grooevde elektroniske lydbillede. 

Hver koncert bliver en unik oplevelse og et velskåret indblik i hvordan electronica og hiphop fusionereres i et foreneligt output af vellyd, komplekse beats og overraskende kompositioner.

Med sig denne aften har Amagerbro/Nordvest AndyOp, en atypisk rapper, der siden sin 2008-debut Nærmest Perfekt har markeret sig som en mand med meninger og ikke mindst med eftertænksomhed. I de følgende år, efter debuten, drog AndyOp på landevejen med blandt andet stop på Roskilde Festivalen. Med album nummer to Herfra fra 2013 fandt AndyOp frem til en lyd, der matchede hans daværende ståsted. En mere dynamisk og melodisk lyd. Mindre tungt og hiphoppet med mere plads til musikken og legesygen.

Altmodisch

Københavner-bandet Altmodisch har udgivet to ep'er, hvoraf det selvbetitlede 2009 udspil udkom på Rust Music. Fem mands electro-pop konstellationen udgav deres anmelderroste debutalbum i 2010, som de fulgte op med deres anden fuldlængde i 2012. 

Gruppen fusionerer traditionelle instrumenter som violin, trompet, harmonika og cello med trommemaskiner, samplede loops og andre digitale elementer, hvilket henleder tankerne til blandt andre navne som Efterklang og The Notwist. 

Teenage Love

Duoen Teenage Love, som udgøres af amerikaneren Katy Gunn og danskeren Anna Lidell, som begge er producere og sangskrivere, spiller flabet elektronisk pop. Smag på P3 blev forelsket i Teenage Love, da duoen var Ugens Kanon i Karrierekanonen uge 35 med nummeret 'I Think I'm Falling in Love'.

Kærlighedssangene i Teenage Love kombinerer det umiddelbare med sarkasme og ironi. Lydbilledet består af elektroniske beats, synthezisers, violin og to vokaler med finurlige fraseringer.

Hong Kong Ladyboys

Hong Kong Ladyboys er fra toppen af Danmark, Nordjylland, og så er de tossede med 80'er actionfilm og deres soundtrack. Og splattere. Og computerspil. Alt sammen skinner igennem i deres musik, der også afslører, at drengene ikke er blege for at sample. Og at de er glade for en god fest.