Asher Roth feat. Nottz (US) | RUST

Asher Roth feat. Nottz (US)

Natkoncert + Support: Saga (US)

16 April, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60,- + gebyr i forsalg / 80,- i døren

I forbindelse med sin "Rawther Tour" gør den amerikanske rapper Asher Roth stop på Rust i selskab med sin Grammy-vindende kollega Nottz.

I 2009 var den amerikanske rapper Asher Roth i alles ører med den storhittende single "I Love College". Anno 2016 har han slået kræfterne sammen med kollegaen, rapperen og produceren Nottz, som han tidligere har arbejdet sammen med, og de er nu klar til at bringe deres fælles ep Rawther til Europa med support fra rapperen Saga.

Tidligt i sin karriere fangede Asher Roths personlige, venlige og lækre  flow opmærksomhed fra Scooter Braun, som dengang var tilknyttet So So Def Recordings, via Myspace. Det bragte Philadelphia-rapperen til Atalanta og han kom senere i stald hos Loud Records (Wu-Tang, Mobb Deep, Akon m.fl.). Herefter fulgte Gangsta Grillz mixtape, Greenhouse Effect Vol. 1, hostet af DJ Drama & Don Cannon og ikke mindst 2008-debutalbummet Asleep In The Bread Aisle, som placerede sig lunt som nummer fem på Billboard-listen. Albummet bragte unge Roth på turne med Kid Cudi, B.o.B. og Pac Div og hjembragte ham to MTV Video Music Award nomineringer for "Best New Artist" og "Best Hip-Hop Video".

Siden da har Roth blandt andet sendt det kritikerroste Pabst & Jazz fan-favoritten Seared Foir Gras med Quince og Cranberry, hostet af  DJ Wreckineyez og det selvfinanserede RetroHash fra 2014, som blandt andet opnåede en placering som nummer 12 på Billboards R&B/Hip Hop Album chart.

I 2016 fortsætter Asher Roth med at pleje sin dedikerede fanbase med en lind strøm af musik, udvikle sig som kunstner og fremtiden ser lys ud for den amerikanske rapper, der fortsat lever ud fra, at alt er muligt, så længe du "gør din ting". 

18 + Husk gyldigt billede ID

Billetsalget er startet via Billetto.dk