Rust Live | RUST

Rust Live

Aureola + Before Fire + Gordon June

25 november, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40,- i døren

AUREOLA
Aureola er himmelråbende korklange og underjordiske hjerterytmer. Med vokal i alle afskygninger i fokus skabes et lydunivers af sakral forkyndelse, sarkastisk skarphed og alt derimellem. Musik og lyrik væver sårbar og konfronterende om det hverdagsligt menneskelige og de poetisk høje tinder. Inspireret af Frank Ocean og Wildbirds & Peacedrums befinder det sig et sted mellem soul, progressiv r&b og eksperimenterende kormusik.

FB Event

 

BEFORE FIRE
Before Fire stammer fra København, nærmere bestemt Vesterbro. De er et hårdtslående rockband, som trækker inspiration fra bands som The Who, The Doors, Guns N ́ Roses og Audioslave. De har alle spillet musik det meste af deres liv, og på trods af forskellig smag, er der en delt passion for især 60'ernes og 70'ernes energiske rockscene. Disse inspirationskilder bliver blandet med et tekstunivers, der på én gang beskæftiger sig med rockens klicheer, men samtidig forsøger at genopfinde dem. Bandet blev dannet i starten af 2016, af de tre instrumentalister, her af fulgte forsanger Oscars deltagelse et par måneder senere. 

FB Event

 

GORDON JUNE
Det danske folkband, Gordon June, er et fantastisk eksempel på et lokalt band, som har fundet deres egen lyd og stil. Bandet er baseret i København og består af fire hårdtarbejdende musikere, som har et langt venskab bag sig og sammen har en kompromiløs stræben efter musikalsk integritet og kvalitet som grundlaget for deres kunst. 
De to sangskrivere, Alex og Jamie, har skabt et spændende univers pakket med skæve historier, sjove karakterer, kærlighed, håb og retrospektion og den karismatiske forsanger, Alex Tao, deler deres passion, energi, fantasi og charme. 
Bandet har spillet sammen siden 2014 og deres første album Paper Thin Walls udkom i juni 2015. De har brugt de sidste 6 måneder på at få deres næste album, The Perfect March, på plads, som vil blive released på Rust d. 25. november.

FB Event