Rust Live | RUST

Rust Live

Ax & Emilion + Slik$aduk + GEBUHR + Justin Swayzy

14 April, 2017
20:00
Dørene åbner: 
20:00
Entré: 
40 KR.

AX & EMILION
Ax og Emilion er et hiphopact der blander trap, hiphop og funk med ørehængende melodier. Der fokuseres  på hurtige flows og konceptprægede tekster og en tidsløs lyd. Emilion indtager scenen med et smil og en stemme der vil smelte alle pigehjerter, alt imens Ax står og skaber øjenkontakt med alle på de tre forreste rækker. Produceren Zacman faldt i musik-performer-partystarter gryden som baby, og forstår derfor at varme dansegulvet op, så du bliver nødt til at flytte fødderne og danse med. Således deler Ax og Emilion + Zacman et ménage á trois af en fest ud, som alle er velkomne, for ikke at sige nødsagede til at deltage i.

FB Event 

 

SLIK$ADUK
Slik$aduk er en rapper og producer fra Roskilde med et minialbum på vej. €pol er en samling ærlige sange kamufleret som sej og hårdhudet rapmusik. Slik$aduk leverer ærlig rap der søger den gyldne mellemvej mellem to sider af dansk rap – den overproducerede forfinede newschool vibe og den antikommercielle og reaktionere sound fra undergrunden. Med hovedinspirationer som Vince Staples, Allan Kingdom og Chance the Rapper, er der garanteret en god stemning og et nyt bud på "den danske model" i hiphop.

FB Event

 

GEBUHR
GEBUHR er et nyligt opstået projekt bestående af brødrene Mads og Mathias, som ved årsskiftet debuterede med deres single "Faded" inspireret af Californien. Mads har altid været interesseret i at skrive tekster, synge og rappe, hvor Mathias har produceret siden 2008. Deres stil bevæger sig over flere subgenrer og er inspireret af alt fra hverdagssituationer til mere kontroversielle emner. Lyden har en lettere melankolsk tone blandet med energi og dybde, hvor melodi og bas spiller en primær rolle. Selv med få sange på ryggen har deres produktioner formået at generere tusindvis af afspilninger på SoundCloud og Spotify, hvor de for mindre end en måned siden udgav deres nye single 'Sad Soul'.

FB Event

 

JUSTIN SWAYZY
Justin Swayzy er en kunstner i den sande betydning af ordet. Med hans debutalbum kan man se frem til en musikalsk rejse i hiphop, rock, sprøde synths og en sund dosis pop. Med en rig musikalsk baggrund udfolder Justin Swayzy en meget original lyrisk stil til lyden af neo-elektronisk infused beats, der gør det svært ikke at svaje med. Det er friskt, innovativt og til tider avantgarde. Dog ej at forglemme, at han forbliver en ubestridelig hiphop-rod.

FB Event