Balthasar | RUST

Balthasar

Natkoncert

23 september, 2017
23:00
Dørene åbner: 
23:00
Entré: 
60,- i døren

Den forsvarende Rap Slam Battle Champ, Balthasar, er klar med et nyt og hudløst ærligt album 

Den københavnske MC, Balthasar, har efter 7 års musikalsk tavshed udgivet albummet Dysfunktion og Klarsyn. Albummet har været en erkendelsesrejse for Balthasar og det er et album, der er lagt mange timer i, da det konstant har skiftet form og retning i studiet. Dysfunktion og Klarsyn er et selvportræt og en personlig fortælling om psykisk sygdom og sorg, som rapperen har gennemgået.

"Albummet er et stærkt eksempel på, at når musik bliver brugt terapeutisk for kunstneren, kan der opstå noget unikt. Det gør i dette tilfælde “Dysfunktion og Klarsyn” til årets stærkeste album indtil videre, og det mest gribende og rørende album, jeg længe har hørt i dansk rap" - 5 ud af 6 stjerner, Det Godt Nok

Balthasar er nok mest kendt for sine skills indenfor rapbattles, hvor han har imponeret med sine rim og tekniske niveau. En speciel og særfølt interesse for freestyle-rap har været grundlæggende for Balthasars udvikling som rapper, hvor han første gang i 2010 udkom med debut-EP'en Produktet. Umiddelbart efter udgivelsen startede en tid med stress, forvirring og isolation fra omverdenen, som blev starten på hans kamp. Et kaos af følelser og historier blev langt om længe til et album i april, hvor Balthasar kunne fortælle om de sidste syv år, hvor alle følelser har været i spil. Et album om angst, depression og om at miste, som er fortalt kronologisk gennem Balthasars liv og med hans livskrise i spotlightet. 

Denne aften på Rust vil man kunne opleve bider fra den amelderroste plade blandet med en håndfuld nye numre fra Struglaz kunstneren. 
Hvis du vil opleve Balthasars ord og tanker live, så glæd dig til en natkoncert d. 23. september.