Behind Seven Mountains + Shananigans + Nosy Parker | RUST

Behind Seven Mountains + Shananigans + Nosy Parker

21 marts, 2015
21:00
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40

Behind Seven Mountains
Behind Seven Mountains er resultatet af tre menneskers legende tilgang til musik. Fundamentet er en stærk sangskrivning og et minimalistisk set-up. Behind seven Mountains er melodiske guitarfigurer, simple beats og svimlende synthflader anført af en intens vokal. Bandet spiller dark pop som lyrisk og melodisk veksler mellem lys og mørke og giver mulighed for en stærk liveoplevelse.

Shenanigans
Shenanigans er begået af en spraglet flok og inspirationskilderne spænder vidt, så musikken bliver eksperimenterende og legesyg. Medlemmerne kom fra forskellige musikmiljøer, og det kan høres i musikken, der har rødder i den alternative rock, men også henter inspiration fra blandt andet funk og folk. Forvent lidt for enhver smag, når denne kvartet indtager scenen.

Nosy Parker
Nosy Parker giver sit publikum en koncertoplevelse de sent vil glemme. Bandets selvskabte popunivers byder på skarpslebne kompositioner der på én og samme tid udtrykker det unge menneskes vanvittige energiudfoldelse, samtidig med den voksnes trang til engang imellem at slippe tøjlerne løs.Et band med et fundament af kammeratskab, dybde og kærlighed til musikken, er hvad Nosy Parker må beskrives som. Sprudlende og varm disco-pop, som garanterer et smil på dine læber og en ekstra tanke på livets små glæder.