Berrie P | RUST

Berrie P

Baradise EP Releasekoncert (natkoncert)

28 oktober, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60 kr.

"Baradise" landede i foråret, og nu er Berrie P klar til sende den på sin officielle jomfrumrejse, når det går ned med en releasefest den 28. oktober.

Berrie P udsendte sin debut-ep Baradise i foråret 2016 via Speakr Records. En ep der byder på sprød dansk rap om nattelivet, sene nætter, trangen efter en rus og alkohol, som vender op og ned på døgnrytmen og værdierne. Konceptet bag Baradise tager netop udgangspunkt i forestillingen om, at det personlige paradis og individets lykke er flyvsk og ikke et permanent stadie som kan opnås. At opleve personlig modgang leder til en forståelse og værdsættelse af positive oplevelser. Mod- og medvind danner polerne på ep'en, der med det kvindelige køn i hovedrollen, danner rammerne om en ung mands søgen efter sin selvopfattelse.  

Oprindeligt kommer den bramfrie rapper med de stikkende- og eftertænksomme tekster fra en anden verden end Nørrebrogade. Berrie P er vokset op i Birkerød og har lavet musik siden 2009. Barndomsvennerne og kærligheden for ucensureret, storladent og kantet musik var i centrum. Det blev starten på det kreative kollektiv, Sly Devil. Her blev grænserne afprøvet, musikken udfordret og udtrykket sammensat. Med tiden har han fundet sin hjemmebane på Nørrebro, og musikken har taget en mere personlig drejning. Teksterne reflekterer over livets forgængelighed, og om hvordan mennesker klarer sig igennem verden ud fra de erfaringer, de har skabt sig - gode som dårlige.