BFL | RUST

BFL

Natkoncert

11 August, 2017
23:00
Dørene åbner: 
23:00
Entré: 
60,- i døren

Kom forbi til et ægte Brian-modeshow, når BFL holder deres egen CPH Fashion Week fest

Rapgruppen BFL kører ægte "Brian" tøjstil, som mangler på diverse catwalks. Derfor har gruppen valgt at holde deres egen fashionweek fest, hvor musik skal være i fokus, men bestemt også drengenes sans for mode. Bullrot, Royal, Karl Kani og Kappa vil være stærkt repræsenteret på scenen, når BFL igen gæster Rust til en natkoncert.

Rapgruppen BFL (Brian For Livet) stormede frem med singlen "Det’ Brian", som kort fortalt er en fortælling om, hvad der er "Brian" på ægte vestegns-maner eller som Droz Daily Steezin forklarer det: ”En slags moderne N.W.A. fra vestegnen med sydstatslyd”. Tracket gik hen og blev Ugens Track på P3 Lågsus og er derefter blevet skam-spillet i radioprogrammet. 
Det er gået stærkt for BFL siden hen. Singlen banede vejen til både Skatescenen og DISTORTION sidste år. Videon til Brian-bangeren blev set over 25.000 gange på releasedagen og er nu over 500.00 afspilninger på YouTube. BFL landede også en pladekontrakt sidste år og gruppens medlemmer, Soulja Cav, Lil Sim og MDMAnders, gjorde klar til at satse 100% på musikken. Der er nu også tale om at et TV program skulle være på vej.

Drengene står bag hits som "Rockerboss", "Ven Med Jønke" og "Station 2", og i juni udkom deres nyeste single "Stadig Brian", hvor de gør Danmark opmærksom på, at Vestegns-livsstilen stadig holder ved og at de er mere Brian end Sandberg. Drengene er berygtede for deres liveoptrædener, hvor de tidligere har medbragt en kamphund til Distortions største scene og en stripper på Rust.

Man ved aldrig, hvad der kan ske til et BFL show.