BFL Release party | RUST

BFL Release party

Natkoncert + Support: Maan

19 August, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23:00
Entré: 
60 KR.

Det bliver helt Brian, når BFL holder releaseparty på Rust

Rapgruppen BFL (Brian For Livet) er stormet frem med singlen "Det’ Brian", som kort fortalt er en fortælling om, hvad der er "Brian" på ægte vestegns-maner eller som Droz Daily Steezin forklarer det: ”En slags moderne N.W.A. fra vestegnen med sydstatslyd”. Tracket gik hen og blev Ugens Track på P3 Lågsus og er derefter blevet skam-spillet i radioprogrammet. Det resulterede i en takeover på Roskilde Skatescene og Distortion denne sommer.

Medlemmerne Soulja Cav og Lil Sim står bag sangene "Det’ Brian", "Rockerboss" og "J-dag" fra 2015. Da singlen "Det’ Brian" blev et hit, fik de selskab af gruppens sidste medlem, MDMAnders. Videoen til Brian-bangeren blev set over 25.000 gange på releasedagen, og gruppen besluttede sig derfor at satse 100% på musikken. En ep med titlen "Brian For Livet" er på vej og samtidig en dokumentar om gruppens vej til succes.

Det går fremad for de tre vestegnen drenge, som nu har fået pladekontrakt. Det skal fejres og det går ned på Rust den 19. august til et konge-releaseparty.

 

SUPPORT: MAAN
Upcoming rapperen MAAN har tidligere fået dansegulvet til at svede på Rust med sit skarpe teknisk flow og lækre beats serveret af producerne Jacob Skytte Bensby og Oskar Justesen. Nu gør han det igen, og publikum kan se frem til en lyden inspireret af den eksperimenterende stil, som man eksempelvis kender fra artister som Future, Young Thug og Travis $cott. Samtidig er det tydeligt at lyrik og rap-teknik i høj grad er i fokus i MAAN's musik. MAAN er netop nu aktuel med singlen "Kong Henri", en sang om og hylest ril Prins Henrik.

Gør dig klar til en aften, hvor musikken vil få dig til at svede, og du kan risikere et akut behov for at bunde din drink og gå amok på dansegulvet.