Brandon Beal (US/DK) | RUST

Brandon Beal (US/DK)

Natkoncert

01 oktober, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
70,- i forsalg + Gebyr / 80,- i døren

Du har sikkert vugget hofterne til hits som ”Twerk it Like Miley” og ”Golden”. Den 1. oktober spiller manden bag sangene, Brandon Beal, natkoncert på Rust.

I øjeblikket streamer Brandon Beal mere 100.000 om dagen i Danmark med hittet ”Golden” feat. Lukas Graham. Samtidig har den amerikanske producer og sanger, som har været bosiddende i Danmark siden 2011, rundet mere end 40 millioner plays på Spotify og 100 millioner views på YouTube med hitsinglen ”Twerk it Like Miley”.

Brandon Beals succes er til at få øje på både inden- og udenfor de danske landegrænser. I sine seks år i Danmark har han udgivet singler med sværvægtere som Kato, Christopher, Hedegaard og nu også Lukas Graham.

I 2014 – 2015 tager tingene for alvor fat for Brandon Beal, da han vinder en Danish Music Award for ”Årets Danske Club udgivelse” for ”Twerk It Like Miley”. I starten af 2015 begynder hittet at sprede sig som en steppebrand og ender med at ligge #1 i 12 lande og i Brandon Beals hjemland USA rammer singlen Top 20 på iTunes hitlisten for Hiphop og R&B.

Sidenhen har Brandon Beal promoveret sin musik i Sydøstasien ved at spille store TV-shows og radio/presse interviews, og med ”Golden’s” hitfaktor peger alt på, at Brandon Beal står med endnu et verdenshit på sine hænder og rygtet om den dansk-bosiddende amerikaner spreder sig flittigt.

18 + Husk gyldigt billede ID

Billetsalget er starter via Billetto.dk