Carpark Festival Afterparty & Rust | RUST

Carpark Festival Afterparty & Rust

Mund De Carlo + Fuld Effekt

29 juli, 2017
23:00
Dørene åbner: 
23:00
Entré: 
60,- i døren

Lørdag den 29. juli slutter Carpark Festival 2017 af med et brag af et after-party

Når de sidste kunstnere har forladt scenerne under Bispeengbuen, rykker vi videre til RUST for at nyde hinanden - og, ikke mindst, årets to sidste artister. Så! hvis du ligesom os ønsker at suge de sidste dråber ud af Carpark Festival 2017, så kom forbi og lad os sammen få lukket og slukket på bedste manér! 

MUND DE CARLO
Mund De Carlo er Nørrebro boom bap med teknisk finesse og sproglig opfindsomhed. Mund De Carlos ord og flow har længe givet genlyd hos både supportere og anmeldere på plader, i battles og ved livekoncerter. 2016 bød på hele 3 udgivelser fra Mund de Carlo, koncept EP’en "Ja, nej, måske", brødresamarbejdet "BROER" med Aleksander, samt albummet ’Umage’ fra den imødesete duo, Binær, hvor Mund de Carlo teamede op med Trepac. Et år der endte med udsolgte koncerter i Pumpehuset og Lille Vega, åbning af P3-scenen på Smukfest og et hæsblæsende punktum med nummeret ’Rap Godt ll’. 

FULD EFFEKT
Fuld Effekt er retrolyd og dansk rap, krydret med sci-fi disco-elementer, der giver dig både bangers og ballader. Fuld Effekt leverer det uventede, og live kan man forvente at blive forført af alt lige fra storladne melodier og tight rap til episke guitarsoloer og cremet sang. De tre rappere, Spytclaus, Beefsupreme og Zacdaddy dirigeres af DJ Speakr og garanterer ellers et show med masser af personlighed og energi, der smitter.