Carpark Festival Pre-party | RUST

Carpark Festival Pre-party

Rest In Beats + FLUGT + Malte + Silhouette

11 maj, 2017
20:00
Dørene åbner: 
20:00
Entré: 
40,- i døren

I samarbejde med musik- og kulturfestivalen, Carpark Festival, holdes der pre-party på Rust med udvalgte kunstnere fra årets program.
Carpark Festival finder sted d. 28.-29. juli under Bispeengbuen mellem Frederiksberg og København og vil over to dage byde på hele 20 koncerter og et væld af spændende aktiviteter. 

 

REST IN BEATS
Rest In Beats er snørklet dansk poesi, der hviler ovenpå levende, tektoniske, triphop beats. Duoen består af to legesyge sjæle, som er kendt for deres intense synergi på scenen. Forsanger Rezwan Farmi’s stærke vokal og personlige, poetiske tekstunivers skaber, sammen med deres leg med samplere, synthesizere og pladespiller, en intens og eksperimenterende lyd, der til tider fører tankerne hen på triphop legender som Portishead eller danske Under Byen. 

 

 

 

FLUGT
Bandet FLUGT består af 4 drenge fra København med en fælles kærlighed for kantet popmusik. FLUGTs lyd er defineret af ordet gourmetpop, hvilket bunder i et fokus på de enkelte elementer. Enkle synthesizer flader, fremaddrivende trommer samt en ekspressiv vokal er med til at skabe en fængende pop komposition, der går den gyldne vej mellem klichéerne og det interessante.

MALTE

Maltes musik veksler imellem det overdådigt følelsesladede, og de små snævre betragtninger om livet. Malte er en sjov blanding imellem en tænker, der lever sig helt ind i sine sange, og en entertainer, der giver sig selv fuldt ud på scenen til sit publikum. Hans skarpe vokal sætter prikken over i'et i sange, der er svære at stå stille til, svære ikke at blive revet med af og svære ikke at synge med på.

 

SILHOUETTE

Silhouette er en 25-årig engelsksproget rapper fra København, født og opvokset i Danmark. Til sommer udgiver han sit længeventede debutalbum, der blander organisk og elektronisk lyd på tværs af de etablerede genrer - med en eksperimenterende og dynamisk lyd til følge. Med velovervejede tekster og et varieret flow viser Silhouette sin fortolkning af, hvordan hiphop skal lyde.