Claire Court-Payen + Moody + Spring & I | RUST

Claire Court-Payen + Moody + Spring & I

03 marts, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 KR.

CLAIRE COURT-PAYEN
Claire Court-Payen er en ny ambitiøs sangskriver fra København, som med tiltro til sin musikalitet, har skrevet alene på øret. De jazz-soulede kompositioner tangerer til tider over i det elektroniske univers og tager udgangspunkt i vokalen, der støttes af en relativ enkel rytmisk grundbesætning. Claire henter sin inspiration fra sin franske baggrund, neosoul og fra sydamerikanske sangerinder, men hun forsøger at få udtrykket til at passe til det danske publikum.

FB Event: http://bit.ly/2hEnRU6

MOODY
MOODY er en 22 årig producer og singer/songwriter, der producerer lyden af ungdommelig rus og alkoholiserede følelser. På hendes debut ep Golden Souls får man en komplet copenhagen-by-night-feel med sexede beats og sprød vokal. I hendes tekster bliver der især fokuseret på de afgrundsdybe kærlighedsorger, som rammer en helt ind i hjertet. Indlevelsen i hendes tracks er gribende og man kan ikke andet end at blive fanget af helheden i hendes musik.

FB Event: http://bit.ly/2gQVzcl

SPRING & I
Spring & I er en elektronisk duo fra Aalborg bestående af Ditte Nitzsch og Marie Friis. Duoen har tidligere optrådt under samme navn i en akustisk konstellation, men western-guitaren er lagt på hylden og skarpe vokalharmonier understøttes nu af både elektrisk guitar og elektroniske beats. Beats som live bl.a. udføres på MIDI-keyboard og launchpad. Duoen optræder med et energisk udtryk, som tager form igennem attitude og indlevelse. Inspirationen er hentet af kunstnere som bl.a. Emilie Nicolas, Mø og Rangleklods, dog med duoens helt egen nordiske lyd. 

FB Event: http://bit.ly/2hEiWT9