Definitionen Release Party + Support: Martha Maj | RUST

Definitionen Release Party + Support: Martha Maj

Natkoncert

18 september, 2015
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60 kr.

Rust kan forvente sig ligeså meget en fest som en indsigtsskabende oplevelse, når Definitonen sender sin nye ep "Begyndelsen" på jomfrurejse med hjælp fra sit crew og BLUNT-dj'en Lange Jan. 

18-årige Definitionen stiller sig i køen af musikere, der har valgt underskrifter på kontrakter fra, til fordel for musikalsk selvstændighed og frihed. Efter seks år i den danske urbane undergrund vender han nu tilbage med det projekt, som han selv kalder sit første, hvor han 'mener det for alvor'. Ep'en kalder han, meget passende, Begyndelsen, og består af dysterpoetisk lyrik, som definitionen, med sin sprøde og fængende stemme, snor over topmoderne elektroniske produktioner. 

Den 18.september blæser Definitionen huset omkuld med en releasefest, hvor blandt andre BLUNT-dj'en Lange Jan også er med på scenen, når begyndelsen bliver fremført i, som Definitionen selv lover, en ultimativ psykose-edition. Én, der kilder alle de rigtige steder.

 

Support: Martha Maj
Martha Maj er et friskt nyt pust inden for hiphop. Hun er så småt begyndt at vise sig på den danske rapscene med sine tekster, der rækker langt ud over førhørte klichéer om tabt kærlighed, samt sit solide flow, der udformer sig igennem både sang og rap. Martha Maj arbejder i øjeblikket på sin første ep.