Den mindste + Piotr + Indoors | RUST

Den mindste + Piotr + Indoors

18 juli, 2015
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 kr.

Den Mindste
Den Mindste er ny kunstner, som spiller elektronisk singer/songwriter. Sproget er dansk, og omdrejningspunktet i musikken er sangskrivningen som håndværk. I marts 2015 udgav han ep’en Jeg er den Mindste - en samling af sange, der er blevet til ved at betragte og blive overvældet. Det er sange om at skue ud i en stor verden og blive forundret, og om at skue indad og opdage et stort, sælsomt univers. Den Mindste leverer flygtige øjebliksbilleder, mærkværdige hyldester, simple bønner og stille suk; alt sammen skabt af en meget lille mand i et meget stort univers.

FB Event

Piotr 
Piotr skaber dansevenlige reggae-beats med skæve latin trommer, swingende Balkan blæsere, rockende guitar-riffs, tunge basgrooves og tekster med højt til loftet. En liveoplevelse fuld af godt humør og lækre melodier. Musik med sjæl. Musik med kant og nerve. Musik man er nødt til at bevæge sig til. De, der har hørt Piotr, ved at bandet er garant for at få gang i festen og ikke mindst dansegulvet. Med deres unikke blanding af stilarter, tager musikerne publikum med på en rejse igennem et drømmende og nærværende univers. Det er en psykedelisk verden krydret med jazzede fraseringer og frit flyvende improvisationer. Det er energisk og intens musik med masser af liv og rytme.

FB Event

Indoors
Indoors har vendt sig omkring og indstillet kikkerten mod 90’ernes posthardcore og dorsk, charmerende guitarindie. En ganske befriende cocktail, der ikke bare imiterer forbillederne, men sympatisk tager en glemt tråd op.

Fb Event