Distortion Club x Le Fix x Rust | RUST

Distortion Club x Le Fix x Rust

GAIKA (UK) + Kaaliyah (Live) + Serbern + Entree + Youss + Emil Lange & ELOQ + Dancehall Bassment

01 Juni, 2016
21:00
Dørene åbner: 
21:00
Entré: 
100,- i døren / Fri Entré med Distortion Pass

Rust & Le Fix rykker indenfor, når dagens DISTORTION gade-vildskab går på hæld, solen går ned bag Guldbergsgade og fortsætter festen på tre etager med den britiske elektroniker GAIKA og den danske r'n'b sangerinde Kaaliyah på live-plakaten og et bundsolidt dj lineup, der vender plader til den lyse morgen.

Mainfloor:
GAIKA (UK - Live)
Kaaliyah (Live)
Youss
Serbern
Entree
Emil Lange & ELOQ

Dancehall Bassment:
Misson 
Pharfar
J.J. Wild 
Dunza

GAIKA
Den Brixton-fødte beatmager GAIKA er måske stadig et ubeskrevet blad på den elektroniske scene, men vejen går kun en retning for denne brite, og det er fremad. Med sin skæve, mørke og bastunge blanding af grime, dancehall, garage, hiphop og r'n'b skaber GAIKA originale produktioner - soniske teksturer af Syd Londons gader og fletter dem i nye unikke mønstre, og det føler man med et lyt til GAIKA's debut mixtape Machine, som han udgav i november sidste år. 

Anno 2016 har den stået på to single udgivelser med "PMVD" (feat. Mr. Silva) og "Push More Weight" (feat. Mykki Blanco) fra GAIKAS hånd, og inden længe drager han på verdensturne, som blandt andet bringer ham til Rust i forbindelse med Distortion Club, inden han runder af i hjembyen London.

18 + Husk gyldigt billede ID

Fri Entré med Distortion Pass 

 

Kaaliyah
Med en yderst karakteristisk sensuel vokal og med inspiration fra 1990'ernes amerikanske r'n'b-lyd viser danskefødte Kaaliyah Stephanie Kumapayi aka Kaaliyah hvordan denne rendyrkede genre også kan lyde anno 2016. Kaaliyah slap sin debut-single ”Rust & Bone”, der roterede flittigt på P3, via :labelmade sidste år og den fulgte hun op ep'en Dark Pop First Sequence. På ep'en samarbejder Kaaliyah med produceren Louis Winding (Brandy, Jamelia, Outlandish, L.O.C., Burhan G) og sammen har de skabt et mørkt melankolsk, men også ambient og sjælfuldt univers.

På ep'en har Kaaliyah også lagt en fuldstændig omstrukturerede cover version af Simon & Garfunkels udødelig klassiker ”The Sound of Silence” i samarbejde med Lamour. Siden ep'en har Kaaliyah sendt singlen "Afterburn" på gaden, en sand trap tour de force hvor beatet ligger tungt og pumper energisk afsted med mørke, knivskarpe hi-hats tilsat Kaaliyahs sensuelle performance på vokalen.

 

Vi har selvfølgelig også sørget for et solidt lineup af fingerfærdige DJ's både på Mainfloor og i Bassment, som med garanti får dig til at danse natten lang.

Mainfloor:
Serbern leverer lækker musikalske cocktails af oldschool hip hop, house, UK garage, 2step og fræk disco, og serverer det elegant med frisk personlig garniture på toppen, smil på læben og glimt i øjet.

Emil Lange & Eloq, en dynamiske duo af to etablerede herrer på den danske DJ-scene. Populærmusiken tilføjes rigeligt med bass og trap elementer, og så er det afsted mod mashup territoriet og alt dansabelt i mellem.

Entree's DJ mæssige omdrejningspunkt er den elektroniske musik, dog med en klar kærlighed til 90'ernes hede R´N´B rytmer, samt den uventede curveball der overrasker gulvet.