Esben & The Beautiful Addiction + Jack In The Middle + Stonebird | RUST

Esben & The Beautiful Addiction + Jack In The Middle + Stonebird

30 juli, 2016
20:00
Dørene åbner: 
20:00
Entré: 
40 kr.

Stonebird
Stonebird er et gennemmusikalsk band, der, uden skelen til tendenser, leverer den tunge rock lige fra hjertet. Bandets sound og sangkonstruktion hviler på arven fra 60'er - 70'ernes elektriske scene, samt urlyden fra tidlig amerikansk bluesrock. Live udfolder bandet sig i intense performances - ekstatisk indlvelse og forbistret nostalgi.  I 2015 udgav Stonebird ep'en Who Will Slay The Beast, der blandt andet modtog fem stjerner af Gaffa med disse ord: "Og så blev der lige dræbt 40 års musikhistorie med ét mesterligt slag. Her er et band, som alle rocklyttere bør unde sig selv en koncert med".

Stonebird har netop færdiggjort en 7" vinylen, indspillet i Black Tornado studiet i København. Kampen for relevans i det nye årtusinde, udlever bandet med skamløs vildskab og reflekterende krafudladninger på undergrundens musikscene. De fem unge musikere får afløb for eufori og frustrationer på byens tågede scener, mellem beton og stenbro, sultne fter det næste show.   

FB Event 

 

Esben & The Beautiful Addiciton
Esben & The Beautiful Addiciton inviterer lytteren med på et nostalgitrip tilbage til alt det bedste fra 60´erne – rockens guldalder. Gruppen forener en stilren retrorock lyd med et eget og moderne udtryk. Nogle har kaldt stilen en blanding mellem Oasis og Beach Boys, mellem John Lennon og Pete Doherty, selv kalder de den Folk ’n’ Roll.

FB Event

Jack In the Middle
Jack In the Middle fandt sammen i starten af 2012 og har siden da gjort sit for at få rock'n'roll tilbage på spillestederne. Med beskidt og rå guitarlyd vækker Jack In the Middle den gamle ånd fra 60-og 70’ernes rockscene til live og giver det et nyt perspektiv. Jack In the Middle er et band med blod på tanden og en gejst for at sparke røv. Bandet kommer udover kanten med et energisk og dynamisk show, med fuld knald på fra start til slut.

FB Event