Favourite Place + Mikas + Silent People | RUST

Favourite Place + Mikas + Silent People

12 november, 2016
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 kr.

SILENT PEOPLE
Silent People spiller progressiv rock i spændingsfeltet mellem Animal Collectives synth-galskab, The Flaming Lips’ neo-psykedeliske univers og Radiohead’s ballader. Et klassisk rock-setup, bestående af guitar, trommer og vokal tilsat håndspillede synths og samples, skaber et detaljerigt lydbillede. Silent People udgav I marts deres debutalbum Yours Truly, hvor de holder fest for de ensomme værter, de gyldne damer, de døddrukne vrøvlehoveder og søndagens solopgang: En cocktail af eufori og tømmermænd. Anmelderne skrev:

"Danske Silent People vil udfordre og belønne, de er både stille, rolige og lidt nørdede, men også arrige, opfarende og nogle værre lydbøller.” – Kenneth Damsgaard fra gfrock.dk.

"Måske er den fest Silent People har inviteret os med til slet ikke af denne verden? Den følelsesladede lyrik og den svævende synthbårne musik giver en følelse af at være midt i en flakkende feberdrøm om fremtidige og forrige fester.” – Magnus Eldrup fra www.unisonkbh.dk

FB Event

MIKAS
Efter en årrække som trommeslager for Lydmor, Peter Sommer og Stine Bramsen er Mikas nu klar til selv at stå forrest og synge egne sange. Med debut-ep’en Vi Faldt Jo Ned udforsker han et univers, hvor det kantede og uperfekte går hånd i hånd med det poppede, storslåede og melodiøse. Et soloprojekt der på én gang er både ærligt og sårbart, men også stærkt og kraftfuldt. Ep’en er produceret af Carsten Heller og co-produceret af Peter Kjædegaard, der også står bag navne som Nephew, The Minds of 99, Spleen United og Peter Sommer. 

Dagbladet Information skriver om udgivelsen: “Mikas har helt afgjort også fundet et sted at tale fra.” og “… på en eller anden måde spiller sætningerne sammen med hinanden og med melodierne og de underfundige beats, sådan at de rammer noget og får en eller anden emotionel stemmegaffel i mig til at spille med. Og Vi Faldt Jo Ned kommer på den måde til at stå en rigtig fin debutskive, der lover godt for Mikas’ musikalske fremtid.”

FB Event

 

FAVOURITE PLACE
Akkompagneret af dansevenlige beats, massevis af fyldige synth-akkorder, drømmende guitarer og autotunede vokaler, spiller Favourite Place sig ind i nattens neonlys og stjerneskær med poppede toner.  Kærlighedshistorier, beskænkede nætter og ungdommens håbefulde famlen er temaer, bandet formidler gennem musikken. Fire gutter overkommer analoge begrænsninger ved brug af et arsenal af computere, samples og digitale synthesizere, for at udforske synthpoppen. Kridt danseskoene, se kærligheden i øjnene, og gør dig klar til at græde af lykke.

FB Event