Felix De Luca | RUST

Felix De Luca

Natkoncert + Support: Misshell + Rebekah Christel

16 oktober, 2015
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60 kr.

Med en frisk Boiler Room debut, samt ep'erne The Rebirth Of An Artist og A.R.T med sig i baggagen, lægger den Københavnske engelsksproget rapper turen forbi Rust, hvor han sammen med sin faste producer Dontaxaboutit vil spille gamle kendinge, samt numre fra hans kommende debutalbum.

Den danske, engelsksprogede MC Felix De Luca, tidligere kendt som Verb Ink, har de seneste på år hentet sig masser af opmærksomhed med to stærke ep'er, koncert på Roskilde Festival og senest et Boiler Room set. Musikken er tåget og atmosfærisk, og Felix De Luca placerer sig som et af de mest interessante navne på den danske såvel som europæiske scene. 

Felix De Luca har tidligere delt ud af verberne på Rust, og publikum har stærk dansk hiphop med internationalt potentiale i vente. 

Support:
 

Misshell
Københavns nye kvindelige urban artist Misshell har netop udgivet sit mixtape Urban Rejse, som viser hendes egen musikalske rejse i de forskellige urbane genrer. Inspireret af egen fortidige kampe og med et brændende ønske om at gøre en forskel for andre, har Misshell valgt musikken som redskab til at reflektere over egne erfaringer, såvel som a videregive disse erfaringer via positive budskaber.

Rebekah Christel
Rebekah Christel bevæger sig i et melankolsk og abstrakt pop-univers, som har en gennemgående 80'er – 90'er vibe. Musikken henter inspiration fra forskellige genre såsom soul, funk, r'n'b, house, garage, triphop, hiphop, drumnbase og techno. Rebekah Christel udgav i 2013 ep'en Never Ending. Nye udgivelser er lige på trapperne, og vil udkomme løbende i sommeren 2015. Udover at pleje sin solokarriere har Rebekah Christel også lånt vokalen ud på blandt andet på Ukendt Kunstners "Neonlys" og Skinz' "Byen Sover Aldrig".