Before Fire + Nicotine Nerves + Hints of Germanium | RUST

Before Fire + Nicotine Nerves + Hints of Germanium

05 maj, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 KR

BEFORE FIRE
Before Fire stammer fra København, nærmere bestemt Vesterbro. Bandet blev dannet i 2016 af de tre instrumentalister, hvorefter forsanger Oscar trådte til og bandet var fuldent.
De er et hårdtslående rockband, som trækker inspiration fra bands som The Who, The Doors, Guns N ́ Roses og Audioslave. De har alle spillet musik det meste af deres liv og på trods af forskellig smag, er der en delt passion for især 60'ernes og 70'ernes energiske rockscene. Disse inspirationskilder bliver blandet med et tekstunivers, der på én gang beskæftiger sig med rockens klicheer, men samtidig forsøger at genopfinde dem. 

FB Event

NICOTINE NERVES
Nicotine Nerves er et Garage Rock Band fra Aarhus og består af sanger og guitarist Rasmus Rankenberg Madsen og trommerslageren Frederik Nielsen. De trækker elementer fra Grunge, Garage og punk, med voldsomme skift som forbillederne Nirvana og pixies. I 2016 blev bandet Ugens Kanon på DR Karrierekanonen med sangen "Nervous" med ordene: "Ud af noget så ubehageligt som angst, pres og stress er vokset et hårdtslående og hurtigt rocknummer."
Som et godt skub i karrieren har drengene har været på tour med The Entrepreneurs og spillet med The Awesome Welles. Nu arbejdes der hårdt på debutalbummet som kan forventes i midten af 2017.

FB Event

HINTS OF GERMANIUM
Grundstenene til bandet Hints of Germanium blev lagt i sommeren 2014. Her mødtes tre jyske fyre med to københavnere i et forbløffende lille øvelokale under et kollegie på Vesterbro. Med masser af energi og et solidt drive for at spille rockmusik var grundstenene kastet. Det første år gik med at finde sig til rette, jamme røven ud af bukserne, afstemme forventninger og stemme guitarer. De sidste år har arbejdet drejet sig intenst om deres egen musik. En røvfuld blod, sved og distortion-pedaler senere står bandet nu med resultatet. 

FB Event