Flavour | RUST

Flavour

Presents Calypso: Jesaja (SE) + DJ Hones + Klar Parat + Missions Bassment

11 februar, 2017
23.00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60.- i døren

Calypso bringer varmere himmelstrøg til Rust den 11. februar. Varm hofterne op, find din bedste moves frem og forbered dig på en aften med dans og caribisk romantik til den lyse morgen i selskab med Calypso, der med stor succes spreder tropisk kærlighed og vibes hos vores svenske kollegaer på Babel i Malmö weekend efter weeekend. 

Til februar bringer Calypso de gode vibes til København, hvor du kan ryste kroppen til en lækker cocktail af glade rytmer, dyb bas og uimodståelig melodier, når de får den caribiske puls til at banke med en brandvarm fusion af afrobeat, hiphop og r’n’b.

Mainfloor:
Jesaja (SE)
DJ Hones
Klar Parat

Bassment:
Mission Bassment 

Flavour
Lørdagsfesten kalder!

Klubben sætter gang i din lørdag og giver dig ugentligt de bedste fester med masser af klassisk hiphop & R'N'B med et snært af dancehall i tide og utide. Der kræses med gode cocktails i Livingroom, fyrig fest på mainfloor lige dér hvor musikken spiller højest og hygge i upstairs, hvor man kan trække sig lidt tilbage og nyde loungestemningen. 

Klubben præsenteres af de mest garvede arrangører i miljøet, og kun de bedste DJ's er bag pulten. Hele herligheden kan nydes mellem 23.00 - 05.00. 
 

Om Rust natklub
Rust på tre etager. Mainfloor med dansegulv og bar i flere niveauer. Livingroom har siddepladser tæt på festen. Bassment i kælderen er dedikeret DJ-scene og på 1. salen er Upstairs, hvor det er muligt at trække sig lidt tilbage.

Rammerne har betydning, men hvad de fyldes ud med, er for os lige så vigtigt. Som på koncert-fronten er en af de fornemste opgaver at give plads til nye talenter. På Rust natklub møder man derfor såvel velkendte DJ-navne som fest/klub-kollektiver på vej op.

Rust natklub er samtidig stedet, hvor grænser ophæves. Hvor bandet på scenen er elektronisk, og DJ'en leverer en rockklassiker. En musikalsk smeltedigel, kan man sige.

Rust natklub er åben fredag og lørdag fra 23.00 - 05.00. Onsdag og torsdag på udvalgte dage. Aldersgrænsen er 20 år fredag og lørdag. 18 år onsdag og torsdag.

For natkoncerter på Rust natklub, se separate omtaler i kalenderen.