Flavour & Keep it Real Hiphop! | RUST

Flavour & Keep it Real Hiphop!

Presents: Ladies in R'n'B & Hiphop + Club Cocoa

23 April, 2016
23.00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60,-

Keep it Real HipHop børster deres skuldre, sætter håret og gør klar til endnu en legendarisk nat med de bedste DJ's til sjette omgang Ladies in R'n'B & Hip-Hop!

Erfaringen kan fortælle, at dansegulvet koger og hofterne vugger, når Keep it Real hiphop rykker ind på Rust med deres aften, der hovedsagligt er dedikeret til alle de skønne damer i Hip-Hop og R'n'B. Nannalicious, Jason Rivera & Luke Rocc vender pladerne og tager publikum på rusketur igennem tonerne fra 90'erne og 00'erne. Forvent alt fra Aaliyah til Missy Elliot! 

Mainfloor:
Jason Rivera
Nannalicious 
Luke Rocc

Bassment:
Club Cocoa

Flavour
Lørdagsfesten kalder!

Klubben sætter gang i din lørdag og giver dig ugentligt de bedste fester med masser af klassisk hiphop & R'N'B med et snært af dancehall i tide og utide. Der kræses med gode cocktails i Livingroom, fyrig fest på mainfloor lige dér hvor musikken spiller højest og hygge i upstairs, hvor man kan trække sig lidt tilbage og nyde loungestemningen. 

Klubben præsenteres af de mest garvede arrangører i miljøet, og kun de bedste DJ's er bag pulten. Hele herligheden kan nydes mellem 23.00 - 05.00. 
 

Om Rust natklub
Rust på tre etager. Mainfloor med dansegulv og bar i flere niveauer. Livingroom har siddepladser tæt på festen. Bassment i kælderen er dedikeret DJ-scene og på 1. salen er Upstairs, hvor det er muligt at trække sig lidt tilbage.

Rammerne har betydning, men hvad de fyldes ud med, er for os lige så vigtigt. Som på koncert-fronten er en af de fornemste opgaver at give plads til nye talenter. På Rust natklub møder man derfor såvel velkendte DJ-navne som fest/klub-kollektiver på vej op.

Rust natklub er samtidig stedet, hvor grænser ophæves. Hvor bandet på scenen er elektronisk, og DJ'en leverer en rockklassiker. En musikalsk smeltedigel, kan man sige.

Rust natklub er åben fredag og lørdag fra 23.00 - 05.00. Onsdag og torsdag på udvalgte dage. Aldersgrænsen er 20 år fredag og lørdag. 18 år onsdag og torsdag.

For natkoncerter på Rust natklub, se separate omtaler i kalenderen.