Giggs (UK) | RUST

Giggs (UK)

Natkoncert

10 Juni, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60,- + gebyr i forsalg / 80,- i døren

Forvent autentisk gritty hiphop og grime, når det er allerbedst, når britiske Giggs kigger forbi Rust til juni.

Giggs aka Nathan Thompson brød for alvor igennem med sit track ”Talking The Hardest”, der i manges ører er blevet en klassisk grime hymne, der fik ham signet på XL-Recordings, som har artister som blandt andre Adele og M.I.A. i stald. Han har også arbejdet sammen med navne som Dr. Dre  og B.O.B., og han driver samtidig sit eget pladeselskab SN1 Entertainment med tilhørende tøjkollektion.

Der er derfor fart over feltet for den Syd London-residerende rapper og grime artist der, på trods af en turbolent karriere med flere anholdelser, har haft adskillige topplaceringer på diverse hitlister og hans debutalbum vandt ham en BET award (Black Entertainment Television) og titlen som ”Best Hiphop act” i England over navne som blandt andre Dizzee Rascal og Skepta.

Udover sit Giggs alias har hans andet alter ego Hollowman også vundet en Mobo award (Music of Black Origin) for bedste Hiphop/Grime act. Giggs stil er kompromisløs, hårdtslående og ærlig, og man mærker tydeligt den brogede baggrund i hans tekster.

18 + Husk gyldigt billede ID

Billetsalget er startet via Billetto.dk