How To Dress Well (US) | RUST

How To Dress Well (US)

+ Support: FAE

18 november, 2016
22:00
Dørene åbner: 
21:00
Entré: 
100,- + GEBYR I FORSALG / 120,- I DØREN

How To Dress Well ligger vejen forbi Rust i forbindelse med sin Europa tour

Det hele startede i 2009 med en gratis EP på Tom Krells blog under navnet ”How To Dress Well”. Musikken gik hurtigt viralt og kritikerne tog den amerikanske singer-songwriter til sig. Siden hen er det gået stærkt med en pladekontrakt og tre anmelderroste EP’er. Colorado-musikeren har høstet stor ros fra anmeldere verden over, og med sin Prince-lignende falset, har han sat sit navn godt og grundigt fast i det ellers meget kritiske indie-R’n’b miljøet.

På sin kommende Europa tour kommer det fjerde udspil "Care", der landede i september, fra How To Dress Well. Pladen handler om, hvad det virkelig vil sige at ”Care” og bekymre sig om andre, sig selv og verden. Han bestræber sig på at finde svaret på, hvad det vil sige at være et menneske i denne verden og hvordan man forbliver det mest ærlige menneske.

Med flere millioner afspilninger på Spotify og flere tusind visninger på YouTube, har Tom Krell gjort sig bemærket hos musikelskere, men også blandt sine kollegaer og det har resulteret i et samarbejde med Andrew Dawson, som har mixet tre Kanye West albums, har nu også mixet "Care". How To Dress Well har også samarbejdet med RL Grime på nummeret ”Reminder” og med musikduoen Classixx på nummeret ”Just Let Go”. Festivaller i USA, Europa og Asien har haft fornøjelsen af How To Dress Well og nu kommer han endelig til Nørrebro denne november.

Billetsalget er startet via Billetto.dk

 

Support: FAE
Den danske elektroniske duo sørger for dybsindige og melankolske popnumre. Duoen udgøres af Mathilde Böcher og Jeppe Madsen og i en blanding af techno, rave og artpop garanterer FAE en energisk musikoplevelse. FAE har tidligere spillet på Rust og har blandt andet også været på programmet til Spot Festival.