Illa J (US - Natkoncert) | RUST

Illa J (US - Natkoncert)

Never Left Tour - A Tribute to his brother J Dilla + Support: Eebz

23 januar, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60 ,- i forsalg + gebyr / 80 ,- i døren

Den amerikanske producer, sangskriver og rapper Illa J gæster Rust i forbindelse med sin "Never Left" tour , hvor han hylder sin bror og hiphop ikonet, den nu afdøde J Dilla.

I oktober i år landede John Derek Yancey bedre endt som Illa J's andet og selvbetitlede soloalbum, produceret af den canadiske duo Potatohead People, via Bastard Records. Et album som byder på en frisk og personlig lyd fra Illa J. I august slap han single "Never Left" fra albummet. En sang om broderen, som den fortstående tour passende har taget navn efter.

Illa J er en amerikansk rapper, sanger, producer, sangskriver og multiinstrumentalist og tidligere medlem af den legedariske hiphop-gruppe Slum Village, der tidligere har gæstet Rust. Han er lillebror til det nu afdøde hiphop-ikon J Dilla, der i sit virke som producer arbejdede med navne som blandt andre A Tribe Called Quest, The Pharcyde, De La Soul, Busta Rhymes, Common, Erykah Badu, ogMF Doom og satte et indflydelsesrigt fingeraftryk både på hiphop-scenen og lillebrors musik.

Siden en alder af 13 år i hjembyen Detroit har Illa J bevæget sig i hiphop miljøet, og det var også i teenageårene han skrev sit først rim med hjælp fra storebror J Dilla. Efter J Dilla's død tilbage i 2006, begyndte Illa J at lære sig selv at spille klaver og bas og startede med at tage sangtimer. Senere blev han medlem af Slum Village, som han forlod i 2014. Diskografien er lang og tæller blandt andet to soloalbum, albums med Slum Village, mixtapes, ep'er, singler og et hav af gæsteoptrædner. 

18 + Husk gyldigt billede ID

Forsalget er startet via Billetto.dk

 

Support: Eebz
I november måned landede rapperen Eebz debutsingle "Det de ikk' forstår", et samfundskritisk track, hvor det 21 årige talent viser, at han ikke er bange for at tage bladet fra munden. 

Eebz startede sin musikalske udvikling med engelsk inspirerede rap/grime, da han som 13-årig flyttede fra Nørrbro, til England. Tre år efter retunerede han til stenbroen, hvor han rappede for sine venner i gården. Livet på Nørrebro var ikke altid nemt og kampen som ung mand med anden etnisk baggrund skabte udfordinger for Eebz. Eebz er opvokset med sin famillie, som oprindeligt er fra Gambia, og han lærer hurtigt, at han skal kæmpe lidt hårdere end mange andre.

Den unge rappper oplever store kulturelle forskelle og han præges han af udsagnet om, at unge i ghettoerne aldrig bliver til noget. Men i november 2015 brød den 21-årige rapper ud med sin danske debutsingle "Det de ikk' forstår" og her pointerer han bl.a. nogle aspekter i samfundet, som han mener bliver forsømt.