JUDA$$ + Pind Diesel + Jesu Brødre | RUST

JUDA$$ + Pind Diesel + Jesu Brødre

Natkoncert

04 november, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60 kr.

Vesterbros scorekonge JUDA$$ er for alvor i gang med at slå sit navn fast, og den 4. november gæster han Rust med en natkoncert.

Juda$$ går i øjeblikket sin sejrsgang i undergrunde med blandt andet singlerne "Hafla", der snart runder 1 million streams, "Min Dame", hvor han er i selskab med Pizzagangs Baby Albino, og senese "Drikker Lidt". Det er klub-bangers, der kan få selv den tungeste bænkevarmer ud på dansegulvet og sværme om damerne. Tekstuniverset læner sig op af skørt med forfriskende ordspil og flerestavelsesrim. På trods af, at nogen ville kalde det "Dum rap", så er det ikke så dumt igen, hvis man lytter en ekstra gang. Med sin seneste udgivelse Player Mixtape, er der ingen tvivl om, at JUDA$$ vil starte en hafla, publikum sent vil glemme. 

 

PIND DIESEL
Pind Diesel - Musik at køre stærkt til. Pind Diesel er det helt nye skud på den danske rap-scene, og udgav sin første single for blot en måned siden. Siden da er det dog gået næsten lige så hurtigt som bilerne i Fast &The Furious, med 7 nye numre. Med hårdtslående beats fra Lille Høg og collabs med Pizzagang drengene er Pind Diesel i fuld gang med sit indtog på den danske undergrundsscene.

JESU BRØDRE
Jesu Brødre har gjort det til en kunst at gå viralt. "Stiv Fisse", "L.U.D.E.R", "Påkemon" og ikke mindst "Fukboi" har alle toppet Spotify’s viral-chart, og sidst nævnte har sågar været helt oppe i Denmark Top 50-charten. De kristne drenge har skabt en kultlignende fanskare af loyal fukbois og unge damer, hvilket blandt andet er endt i en pladekontrakt hos Universal. Jesu Brødre er kommet for at blive. Med et nyt, friskt nummer i bagagen med ADHD og med alle de gamle hits kan der stilles garant for en kæmpe fest og en bass-arm, som ikke kommer ned igen, når de rammer Rust.