Lil Yachty (US) - UDSOLGT | RUST

Lil Yachty (US) - UDSOLGT

Natkoncert

04 marts, 2017
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
100,- + gebyr i forsalg (udsolgt) / 130,- i døren

Med sit nasale flow er Atlanta-rapperen, Lil Yachty - selvudnævnt ”King of Teens” - blevet et viralt hit, som kun breder sig længere og længere ud. Nu er det også nået til Danmark, og den 4. marts rammer han Rust med en natkoncert.

Lil Yachty kalder sin musik ”bubblegum trap” med sin blanding af autotune og 808 beats, der ofte er spillet på klaver. Lil Yachtys karriere er gået ligeså stærkt, som antallet af afspilninger på SoundCloud, og den 19 årige rapper har vakt musikbranchens interesse.

Det hele startede, da Lil Yachty gik i highschool, gruppen The Yacht Club blev en realitet, og som senere skulle blive til hiphopgruppen Sailing Team. Herefter startede Lil Yachty på universitetet, hvor han endte med at låse sig inde og kun bruge tiden på musik. Hans inspiration var musikere som Andre 3000, Soulja Boy og Lil B, der brød med normerne. Han fandt hurtigt ud af, at musikken var vejen frem og universitet var en saga blot. Han gik sammen med produceren Burberry Perry og rapperen K$upreme og tilbragte en sommer i New York, hvor fokus var på networking. Her mødte han stylisten Ian Connor, som senere skulle vise sig at være et godt match.

Det hårde arbejde betalte sig. Lil Yachtys første single "Minnesota" blev spillet på Drakes OVO Sound Radio. Lil Yachty fik smag for succes og gik all in på singlen "One Night". Musikvideoen blev delt med vennerne på de sociale medier, og den bredte sig hurtigt. Sangen blev et viralt hit og den amerikanske rapper Chief Keef endte med at dele sangen. Ian Connor besluttede sig for at introducere Lil Yachty til ASAP Rocky og han tog den unge rapper med til New York og fik ham på podiet til Yeezys fashionshow. Derefter gik det stærkt og en måned efter blev hans debutmixtape udgivet og hans andet mixtape landed i juli 2016.

Lil Yachty har samarbejdet med D.R.A.M og PARTYNEXTDOOR, og der arbejdes på et mixtape med gruppen Sailing Team og iLoveMakonnen. I juni i år kom Lil Yachty i fornem stald hos både Capitol Records, Quality Records og Motown Records, og her I slutningen af 2016 turnerer han rundt som support for Rae Sremmurd.

18 + Husk gyldigt billede ID

Præsenteres i samarbejde med Live Nation

Koncerten er udsolgt