LIOR | RUST

LIOR

Natkoncert

15 januar, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60 kr.

Med ni flødeholdige r'n'b-popnumre inspireret af 80'ernes funk univers og 90'ernes gadelyd, har LIOR fået rigtig meget opmærksomhed på sociale medier. Den 15.januar 2016 bringer LIOR sit smittende og energiske liveshow til Rust.

24-årige LIOR fra København udgav i juni måned 2015 sit selvbetitlede debutalbum, produceret og mixet af prisvindende producer og dj Turkman Souljah. På albummet findes blandt andet nummrene "Ekko" feat.Ataf Khawaja, "Totalt Lokalt" og den tidligere Ugens Kanon på DR "Sindssyg", som DR gav disse ord med på vejen: "En mulig landeplage, der vil gøre dig sindssyg på den bedst tænkelige måde", kort før de spillede det i Smag på P3 og P6 beat.

Live akkompagneres LIOR af den talentfulde DJ og pianist Turkman Souljah, der med talkbox og pladespiller trækker publikum tilbage til 90'erne i den bedste Californialove-stil. LIOR's energi og naturlighed på en scene smitter af på publikum, der med garanti ikke kan stå stille, når musikken spiller.

Efter en udsolgt releasekoncert i Skuespillerhuset i juni, har LIOR spillet til diverse arrangementer rundt omkring i København, med blandt andre Pato, Ataf og Mund de Carlo. Efter en succusfuld udgivelse af debutpladen, har LIOR og Turkman Souljah valgt at fortsætte sammenarbejdet og brygger allerede så småt på plade nummer to, der forventes at lande i sommeren 2016.