Manus Bell & HSP Crew | RUST

Manus Bell & HSP Crew

Natkoncert

27 januar, 2017
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60 kr.

I det nye år får Rust igen æren af den skarpe engelsksprogede ordsmed Manus Bell & hans HSP Crew.

Manus Bell er en engelsksproget dansk rapper, som, med en politisk ildsjæl, formidler sit syn på verdenssituationen igennem lyrikken. Den lydmæssige inspiration finder han i den støvede "Golden Era" af den amerikanske hiphopkultur hos navne som Rakim, The Fugees, Mobb Deep, Notorious B.I.G., Nas, Cypress Hill og Wu-Tang Clan. Manus har også kollaboreret med flere politiske rappere, artister, instrumentalister og producerer både inde og udenfor de danske grænser og tilbage i 2012 skabte han pladeselskabet Home Studio Productions

I september udkom Manus Bells debutalbum, Galvanize. Om albummet skrev Gaffa i sin firestjernede anmeldelse: “Han kan spytte. Virkelig spytte. Ordene ruller af tungen i trioler og enderimene falder som en skarpretter. (…) Galvanize er et voksent album, den unge rappers alder til trods. Vi er milevidt fra bling-bling og Manus Bell rapper selvsikkert om tro, håb og kærlighed.”

Forvent en rapper, som bringer en fest af energi og skarpe rim, der rusker i dansegulvet.