The Mind Mess + Maja Gry + Pil | RUST

The Mind Mess + Maja Gry + Pil

20 marts, 2015
21:00
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40

The Mind Mess
The Mind Mess er navnet på et alternative pop-projekt af sangskriver, sanger, instrumentalist og producer Olax. The Mind Mess kombinerer simple beats, fløjlsbløde akustiske guitarer og flerlagede vokalharmonier med appetitvækkende synth-figurer og drømmeagtige sample-landskaber - simpelt og kompleks, melankolsk og let om hjertet på en og samme tid. Live flankeres Olax af Ejnar Videbæk på trommer Jakob Fall på keyboards og guitar og Rune Jakobsen på bas. The Mind Mess udgav i efteråret 2014 sine to første singler "Copenhagen Lies" og "World Wide Weapon Song".

 

 

Maja Gry
Sangerinde, sangskriver og alt-mulig-kvinde, Maja Gry, bevæger sig i grænselandet ambient r'n'b/folk. Universet er ungt og ærligt, og Maja Gry tager publikum ned i gear, men ikke uden forsøg på at ryste folk i deres grundvold. Melankolien er bærende i sangskrivningen, men suppleres med lige dele af mod og kærlighed til det farverige. Maja Gry optræder med sin looppedal, synthesizer og effekter som bandkammerater.

Pil
Pil har efterhånden tilegnet sig en god håndfuld live-erfaring med akustiske sets og vil nu bevæge sig ud i det elektroniske univers. Musikken eksperimenterer med elementer af stemmeharmonier og tunge beats, og sangerinden lader sig især inspirere af r'n'b og pop. Det musikalske budskab rummer både sårbar inderlighed og intens power. Pils optræden er derfor en dynamisk vekslen mellem stille og dansable øjeblikke.