Natkat | RUST

Natkat

Natkoncert

16 januar, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60 kr.

Byd velkommen til Natkat, en trio fra den pulserende københavnske undergrund, der indtager Rust med en solid omgang ægte hiphop, som var det produceret i 90'erne.

Direkte ud af København og Lagoon Digital, der tidligere har huseret på Rust, blæser et friskt pust på den danske hiphop-scene; Natkat. Gruppen udgøres af Lagoon Digital-bagmand Frej Le Funk, Floppykat og DJ Sum, der sammen dropper ægte smooth hiphop til folket. Håndværket er på plads og Natkat leverer kvalitetsrap med masser af funk.

I foråret sidste år landede Natkats første single, som de efterfølgende har fulgt op med en god håndfuld tracks. Gruppen har det seneste år indtaget de danske spillesteder, hvor de har vist gode takter med deres solide liveshow, og i det nye år kommer turen til Rust.