Oliver Blanc + Måne + Weekend Village | RUST

Oliver Blanc + Måne + Weekend Village

03 oktober, 2015
20:30
Dørene åbner: 
20.30
Entré: 
40 kr.

Oliver Blanc
Esbjerg-gruppen Oliver Blanc skaber diskofile hitmelodier, der er dansevenlige og rykker i kroppen. Det er solide grooves og 80’er synths i massevis toppet med en soulet vokal, der leder vejen med flyvende falcetter og fraseringer. Det er pokkers catchy og Oliver Blancs overbevisende melodier og liveshow kan få selv den mest stædige bænkevarmer i omdrejninger. Oliver Blanc har netop rundet et vildt Karriekanonen ridt af, hvor de endte i finalen på årets Smukfest, og nu er klar til rykke ind på de danske spillesteder.

FB event

MÅNE
MÅNE udforsker den drømmende og discopulserende pop med et musikalsk udtryk, der dyrker vekselvirkningen mellem det udadvendte, jordnære grooves og en sanselige eskapisme. Den jysk-immigrerede københavner-kvartet, trækker referencer til kunstnere som franske M83, danske When Saints Go Machine og amerikanske Washed Out, og de inviterer lytteren ud i den del af universet, hvor jorden stadig tydeligt kan ses.

FB event

 

Weekend Village
Det elektroniske live-band Weekend Village tager udgangspunkt i de sene nattetimers trancefest, som indeholder elementer fra både techno og house musik. Inspirationen herfra blandes med store synth-flader og resultatet er Weekend Village’s euforiske pop-univers, som er grobund for deres musik. De udgav deres debut ep Yellow i september 2014, hvor de udforsker den elektroniske verden og også leger med poppens melankoli, hvor store synths, tunge basser og hurtige rytmer mødes af skarpe samples. Med andre ord: Weekend Village inviterer til fest i et tidsløst univers.

FB event