Padded Paws + Húm + Vinterbarn | RUST

Padded Paws + Húm + Vinterbarn

21 August, 2015
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 kr.
Padded Paws 
Padded Paws er et lyrisk og minimalistisk popbarn undfanget af organisk folk og det farverige tone-spektrum fra jazzen. Projektet blev til i 2014, dannet af Lo Ersare med et ønske om at indfange historier med simple midler og fortolke dem i et pulserende lylandskab med banjo, som du aldrig har hørt det før. Inspirationen hentes hos kunstenre som Sam Amidon og José Gonzales. Siden 2014 har Padded Paws spillet på forskellige festivaler i både i Sverige og herhjemme og til efteråret slipper hun sin første ep i samarbejde med TambourineStudios.
 
 
 
Húm (NO/ISL)
Húm er et dagdrømmerunivers med bløde beats og islandsk vokal. Musikken består af seks musikere fra Bergen, som spiller i musikalske konstellationer, der spænder fra jazz, hiphop, reggae og pop. Teksterne handler om alt det, som sker, efter midnat på både godt og ondt.
 

Vinterbarn
Vinterbarns univers foregår selvsagt i en kold kulisse, hvor melankolsk pop møder det skærende og dystre fra undergangsrockens tradition. Instrumenteringen er funderet i en blanding mellem det akustiske og det elektroniske, hvilket danner et sfærisk og drømmende tæppe af rumlige indtryk. I centrum af dette udtryk står en fængende, dansksproget lyrik, overbevisende fortolket af forsanger Malou Friis, der me sin performance krænger sin egen personlighed ud over scenekanten med stor troværdighed. Vinterbarn optræder som en sammenspillet trio, flankeret af elektroniske beats og lydkollager. Sammen med den kontrastfyldte instrumentering, indskriver det kolde tekstunivers Vinterbarn i et nordisk lydlandskab, hvori man aner en nyfortolkning af den skandinaviske sangskrivertradition.