Pete Rock & CL Smooth (US) | RUST

Pete Rock & CL Smooth (US)

FORSALG UDSOLGT. DER SÆLGES BILLETTER I DØREN

25 August, 2016
21:00
Dørene åbner: 
21:00
Entré: 
150,- + gebyr i forsalg / 180,- i døren

De har været aktive i over to årtier sammen og hver for sig, står bag et utal af klassikere og nu har de atter forenet kræfterne. Pete Rock & CL Smooth gæster Rust.

Produceren Pete Rock og rapperen CL Smooth slog deres musikalske kræfter sammen tilbage i 1990. Året efter sendte de ep'en All Souled Out på gaden, der hurtigt blev et undergrundshit med tracks som "Good Life" og "The Creator". Med foreningen af Pete Rock's velkendte soul- og jazzsamples og CL Smooths karakterisktiske vokal skabte de klassikeren Mecca & The Soul Brother, der blandt andre indeholdte singlerne "They Reminisce Over You (T.R.O.Y.)" og "Straighten it Out". Mecca & The Soul Brother blev fulgt op af The Main Ingredient i 1994, hvor specielt "I Got Love" sendte de fleste arme i vejret af begejstring rundt om på klubberne. Året efter besluttede duoen at gå hver til sit og fokusere på deres solokarriere. Siden hen er makkerparret blev genforenet en håndfuld gange, og anno 2016 er de atter klar at lægge spillestederne ned.

Pete Rock
Den grammyvindende producer Pete Rock, der sidste år spillede en udsolgt koncert på Rust, er en pioner inden for sit felt og har sat et revolutionerende fingeraftryk på hiphop produktion, med sine banebrydende mixes, hvor han fusionerer jazz, funk og soul med hiphop. Hans håndværk samt lyd har lagt fundamentet for hvordan rapsange er struktureret.

Han har produceret for de allerstørste og været inspirationskilde for navne som Kanye West, der kalder sig selv “The new version of Pete Rock”, J Dilla og 9th Wonder og har udgivet stjernespækkede albums, blandt andet på solodebuten Soul Survivor fra 1998, der er gæstet af Raekwon, Methodman, Ghostface Killah, O.C., Kool G Rap, Big Pun og Common.

CL Smooth
Efter bruddet med Pete Rock gik CL Smooth i noget der mindede om musikalsk hiatus i omkring et årti med få tracks, lavet i samarbejde med sin gamle makker Pete Rock, og en enkelt gæsteoptræden på DJ Krush' "Only the Strong Survive". I 2006 udgave CL Smooth sit første soloudspil The American Me, som han fulgte op med The Outsider året efter. 

Forsalg udsolgt. Der bliver frigivet billetter i døren.