Pete Rock (US) | RUST

Pete Rock (US)

Natkoncert + Support: DJ Whut + DJCars10

12 December, 2015
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
100,- i døren / 60,- efter kl.02.00

Bemærk: Forsalgsbilletter er udsolgt. Der frigives et begrænset antal billetter i døren, samt der er regulær natklubentre efter natkoncerten.

En legende kommer til byen, når Rust den 12.december kan byde velkommen til den amerikanske dj, rapper og højt respekterede producer Pete Rock, der spiller natkoncert.

Den grammyvindende producer Pete Rock er en pioner inden for sit felt og har sat et revolutionerende fingeraftryk på hiphop produktion, med sine banebrydende mixes, hvor han fusionerer jazz, funk og soul med hiphop. Hans håndværk samt lyd har lagt fundamentet for hvordan rapsange er struktureret.

Han har været inspirationskilde for navne som Kanye West, der kalder sig selv “The new version of Pete Rock”,  J Dilla og 9th Wonder og har udgivet stjernespækkede albums, blandt andet på solodebuten Soul Survivor fra 1998, der er gæstet af Raekwon, Methodman, Ghostface Killah, O.C., Kool G Rap, Big Pun og Common.

Pete Rock fandt vej mod stjernerne i starten af 90'erne, da hans fætter, den nu afdøde Heavy D, introducerede ham til hiphop miljøet. Herefter blev Pete Rock & CL Smooth, der kastede tre albums af sig, til. Siden da, er det blevet til 11 albums på 22 år. Dj og remix karrieren har varet 25 år, og Pete Rock har siddet i ved knapperne som producer for over 30 artister på kryds af genrer, heriblandt The Notorious B.I.G, Public Enemy, Mary J.Blige, TLC, Madonna, Mick Jagger og Lady Gaga.

Fanbasen placerer sig rundt om på hele kloden, med over 25 millioner solgte albums på verdensplan, og Pete Rock tjener stadig som en afgørende inspirationskilde for sine kollegaer anno 2015. 

Support: Dj Whut & DJCars10
Supporten udgøres af de erfarne kræfter DJCars10 & DJ Whut og sidstnævnte giver den også som aftenens host. Jason Rivera aka DJ Whut er en sand Rust kending, en af folkene bag Boogie Juice og en af hovedstadens mest erfarne dj’s indenfor hiphop og r’n’b med et CV, der viser et overvældende antal klub-jobs. 

DJCars10 har fødderne solidt plantet i hiphop-mulden med rødder der trækker tråde til reggae, funk og soul. Den erfarne dj og producer er en travl mand i det københavnske klub-miljø, en sand mester ud i mixtape-kunsten og hans samarbejde med rapperen Paulo under Paulo & DJcars10 er ikke gået ubemærket hen.

Alt i alt, er publikum i de bedste hænder, når DJ Whut og  DJCars10 varmer folket op, inden legenden Pete Rock rammer scenen.

18 + Husk gyldigt billede ID