Poulmand & De Okkulte Rum + Dead Man Driving + Sweet Evolution | RUST

Poulmand & De Okkulte Rum + Dead Man Driving + Sweet Evolution

10 februar, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 kr.

POULMAND & DE OKKULTE RUM
Poulmand & De Okkulte Rum er et læserbrev trykt i tandsmør, et smeltende stykke pålægschokolade på en træt mave og/eller et bipolært post-funk orkester med meninger uden orden. De er med andre ord ude i samfundet. Med lige dele aggression, ømhed, humor og kliché besynges menneskets mentale off-piste-ruter i den ivrigt accelererende senmodernitet.

Poulmand & De Okkulte Rum er samtidssafari - en tur ud til sundhedsismen og/eller den misforståede brug af psykofarmaka og/eller de ubønhørlige krav om karriere, robusthed og effektivitet. Det handler på mange måder om alt det, vi ikke ved. Det handler om det usigelige, om den hemmelige viden, om de elektriske double-binds og om de gyngende landskaber.

FB Event

 
 
 

 

DEAD MAN DRIVING
Efter fire år som band spiller Dead Man Driving deres sidste koncert på Rust den 10. februar. Se frem til et råt og rocket lydbillede med dansable rytmer serveret af solidt rockband med utallige koncerter i bagkataloget og en sprudlende energi. Så kom og være med, når Dead Man Driving takker for fire fede år med larm og vilde liveoplevelser og giver giver den sidste salut på Rust, hvor de de lover, at både publikum og bandet vil få et gyldent minde, som aldrig vil gå i glemmebogen. 

FB Event

SWEET EVOLUTION
Sweet Evolution er et band, som ikke har en fast musikalsk ramme. Gruppen arbejder meget på at udforske og sammensætte forskellige stilarter inden for rock og pop. Sætte deres personlig aftryk på udtrykket og teskterne. Sweet Evolution arbejder ligeledes på at få energien fra øvelokalet ud på scenen og videre ud til publikum, når de spiller live.

FB Event