Rust 25 år: Dizzy Mizz Lizzy | RUST

Rust 25 år: Dizzy Mizz Lizzy

UDSOLGT

30 september, 2015
22:00
Dørene åbner: 
21:00
Entré: 
UDSOLGT

Rust fyldte 25 i år, og det er blevet fejret med en stærk koncertrække med navne som Mikael Simpson og When Saints Go Machine på plakaten. Vi kan nu løfte sløret for et af 90’ernes største danske rockbands, som også gæster Rust i anledningen af husets fødselsdag. Rock-ikonerne Dizzy Mizz Lizzy spiller koncert den 30.september.

Dizzy Mizz Lizzy kan bryste sig af at være et af kongerigets mest populære og bedst sælgende bands i den danske rockhistorie med Dizzy Mizz Lizzy (1994) og Rotator (1996). Tidligere på året, 18 år efter trioen udgav nyt, sendte den populære trio singlerne ”If I Would I Could But I Can’t” og ”Made to Believe”, der begge har roteret flittigt på de danske radiostationer, på gaden.

Dizzy Mizz Lizzy har turneret med deres stærke bagkatalog og deres nye nye sange for udsolgte huse i foråret 2015. Det er ikke første gang siden bandet gik hver til sit tilbage i 1998, at Dizzy Mizz Lizzy har turneret. Gruppen gæstede også landets spillesteder tilbage i 2009 og inden 2010 gik på hæld, havde trioen spillet mere end 50 koncerter i Danmark og Japan.

Nu står Rust for tur og publikum får chancen for at opleve, eller genopleve, det legendariske danske band i husets særlige intime rammer, levere klassikere som ”Silverflame”, ”Waterline” og ”Rotator” og alle de andre gode gamle samt gruppens nye sange.

Silverflame is meant to burn forever!

 

 

Rust er fyldt 25 år. En milepæl er nået. En stærk fortælling om et standhaftigt hus har foldet sig ud og ny historie bliver skrevet. I den anledning bliver huset hyldet hele året og fejret med en koncertrække og tilbagevendende klubber, som Rust gerne vil dele med jer; Byens bedste publikum.

Rust 25 års fødselsdag:

26.02.15 Rust 25 år: The Sharing Patrol + Special Guests: The Blue Van (Special Edition) + Electric Elephants

27.02.15 Rust 25 års fødselsdag: Djämes Braun + Surprise act m.fl.

28.02.15 Rust 25 år: Collie Buddz (BMU) - UDSOLGT

12.03.15 Rust 25 år: M.O.P (US)

19.03.15 Rust 25 år: Mikael Simpson - UDSOLGT

17.04.15 Rust 25 år: Puddu Varano

29.05.15 Rust 25 år: When Saints Go Machine + Support: Liss - UDSOLGT

17.07.15 Rust 25 år: Dancehall Streetparty Kaka + Pharfar + Ras Money + Camilo & Grande m.fl.

30.09.15 Rust 25 år: Dizzy Mizz Lizzy - UDSOLGT

07.11.15 Rust 25 år: Ibrahim Electric