GLØD + Blodmåne + L. T. Valentin | RUST

GLØD + Blodmåne + L. T. Valentin

20 maj, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40,- i døren

GLØD
GLØD er et band bestående af vennerne William Weiss og Karl Meyer. Duoen laver dybt og dansabelt pop, der sætter sig lige i hofterne på alle mennesker. Drengene trækker tråde fra jazz'en, 80'erne og funken og med Karl Meyers bløde stemme, er det dansabelt musik, som vil ramme alle på Rust. Med kun to indspillede sange blev GLØD nogle af årets første til at blive anbefalet af KarriereKanonen. Publikum kan i den grad forvente sig en helt masse nyt og spændende musik.

FB Event

 

BLODMÅNE
Blodmåne er en elektronisk pop-trio baseret i København, som blev etableret i sommeren 2016. Trioen består af Simon Gents på vokal, Julius Sylvest (tidligere Alo Wala) på produktion, V-drums og SPD samt Kristian Olsen (tidligere Oh No Ono, Christian Hjelm m.fl.) på keys og produktion. Trioen og musikken udspringer fra asken af tidligere musikprojekter, hvilket farver både lyd og lyrik på den første udgivelse "Titanic", såvel som de resterende numre på den kommende EP udgivelse.

FB Event 

 

L.T. VALENTIN
Bag aliaset L. T. Valentin befinder sig Lasse Tarp. Han har gennem de sidste 10 år opsnuset alt omkring musikmiljøet i Danmark. Trods megen anden aktivitet er albummet først kommet ud i 2017, hvilket har krævet et længere tilløb: ”Jeg skrev nogle af disse sange tilbage i 2008, men har først fundet ind til essensens af disse numre nu. Jeg havde noget oprigtigt på sinde og det skulle ud i verden. I efteråret 2016 følte jeg mig klar, og hev to intense uger ud af kalenderen, hvor jeg isolerede mig i studiet med alle nødvendige instrumenterer omkring mig”. Udgivelsen ”Tilstande i Øst og Vest” handler om personer og tanker over de sidste 10 år, hvor flugten til København og byens væsen, har været primær inspiration. Sangene er indspillet i øvelokalet og har derfor fået en rå, autentisk og ærlig lyd, hvor inspirationen er hentet i folk-rock musikken fra både 1960’erne og 1970’erne.

FB Event