
Rust Live
ZacMan Music + Magnesia + Whispering Wind
ZACMAN MUSIC
ZacMan Music består af Zacharias W. Celinder (vox, guitar), Maciej Szymcznski (bass), Zoltan Csörsz Jr (drums) og Mikael Nordmark (keys). De vil spille uptempo R'n'B numre fra ZacMan Music's 2 EP'er der kan høres på de digitale tjenester. Al musikken er produceret og skrevet af Zacharias selv.
MAGNESIA
Den Roskilde-baserede trio Magnesia har siden 2013 flirtet med både den elektroniske og organiske R&B. I 2016 udkom demoen "S/T", som præsenterede bandets personlige lyd og cementerede frontfiguren Majas sjælfulde vokal på den danske R&B-scene. Til aftenens koncert vil bandet både spille tracks fra deres demo og fra en kommende EP. De gæstes desuden af det nye talent Helin, der tager noget af sit eget materiale med.
WHISPERING WIND
Bag navnet Whispering Wind, gemmer sig musikere, sangere, sangskrivere og producere, Jeppe Tørsleff, Emil Bæk og Johan Bæk, som ledsages af Mikkel Wiberg på trommer.
Med sans for de fine lyriske nuancer, besættende vokalharmonier og melankolske stræk i lyden, henledes man til sangskrivertraditionen fra kunstnere som bl.a. Nick Drake og Crosby Stills Nash & Young. Whispering Wind har netop crowdfunded deres første LP, der udkommer en gang til efteråret via det selvejede indie-label OakMountainBlackSwamp.