Rust Live | RUST

Rust Live

Ballast + Forklædt Som Voksne + Meat

09 september, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40,- i døren

BALLAST
Ballast er dybde, personlig tyngde. Ballast er den bagage, vi alle bærer med os, vores gode oplevelser, vores dyrtkøbte erfaringer. Ballast er historier. Ballast er et nyt dansk rock band. Vi bevæger os i spændingsfeltet mellem det tunge, melankolske, mørke og det legende, barnlige, lyse. Vi trækker først og fremmest inspiration fra klassisk progressiv rock, men vi inkorporerer elementer fra moderne progressiv metal. Instrumenteringen er ofte voldsom og dynamisk, mens vokalen er lys, uskyldig og sårbar. Resultatet er et kontrapunkt af stemninger, som afspejler det virvar af følelser, vi ofte finder os selv i, når vi reminiscerer over vores liv. Ballast er menneskelighed.

FB Event

 

FORKLÆDT SOM VOKSNE
Forklædt som Voksne holder releasekoncert på Rust for deres debutalbum. Forklædt som Voksne hiver fat i den dansksprogede pop/rock genre, som Gasolin' introducerede i 70'erne, men med et moderne touch. Der vil blive plads til at stå at nyde de stille ballader, danse rundt til de festlige melodier eller gå helt amok til rocknumrene. Efter at have spillet sammen i et stykke tid, er bandet nu endelig klar med deres debutplade "Premiere", som udkommer den 9. september. 

FB Event

 

MEAT
Meat er som et beruset blik på tværs af tilrøgede selskabslokaler, hvor lyset fra gadelamperne blander sig med de flakkende neonfarver, ned ad stræder langs facaderne, ud i vinduernes skær, ind i den klare masse af ansigter i hinandens vold. Musikken er mørkekammeret hvor det hele tager form; den er mindet om fortidens og fremtidens forelskelser.

FB Event