Smif-N-Wessun & Rock of Heltah Skeltah (US) + Sean Price Tribute Show | RUST

Smif-N-Wessun & Rock of Heltah Skeltah (US) + Sean Price Tribute Show

Natkoncert

08 April, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60,-+ gebyr i forsalg / 80,- i døren

Det er nogle erfarne herrer med solide rødder i New Yorks hiphop miljø, der rammer Rust, når Smif-N-Wessun i selskab med kollegaen Rock leverer natkoncert og Sean Price Tribute Show den 8. april.

I over 20 år har Smif-N-Wessun aka Tek (Tekomin Williams) og Steele (Darrell Yates) været en del af den amerikanske hiphop kultur. Fra deres debut album Dah Shinin fra 1995, der den dag i dag stadig betragtes som rapklassiker blandt hiphop connaisseurs, til deres udgivelse Momentum i samarbejde med Pete Rock, der gæste Rust sidste år,  fra 2011, har de formået at være vedvarende og relevante både på diverse hiphop charts, men også i rap undergrunden.

Udover deres adskillige udgivelser og sideprojekter, har de samtidig medvirket på et hav af kompilationer blandt andet under aliaset Cocoa Brovaz, da våbenproducenten Smith & Wesson truede med sagsanlæg, de er dog vendt tilbage til deres originale navn Smif-N-Wessun og udgiver nu atter under dette.

Ved siden af deres eget project er Smif-N-Wessun også en del af super-kollektivet Boot Camp fra Brownsville i Brooklyn, der inkluderer Buckshot, Helta Skeltah og O.G.C. Kollektivet har blandt andet stået for udgivelser som The Chosen Few og Casualties Of War for at nævne et par.

Stilen er en blanding af klassisk hiphop præget af færden i New Yorks gader krydret med det jamaikanske kreolsprog patois. Det er med andre ord tilbage til hiphop rødderne og Yo MTV raps atmosfære. Så find dine Timberland støvler frem og bestil en dobbelt Hennessy på Rust, når legendarisk østkystrap i form af Smif-N-Wessun overtager scenen.

Rock of Heltah Skeltah 
Med sig på denne aften har Smif-N-Wessun kollegaen Rock fra Boot Camp Click, der også har huseret som som ene halvdel af Brooklyn-duoen Heltah Skeltah, med sig.

Heltah Skeltah var aktive med en enkelte pause fra 1995 op til den anden halvdel af duoen, Sean Price’, tidlige død i 2015. Og netop Sean Price kommer i fokus denne aften på Rust, hvor Rock og Smif-N-Wessun mindes deres afdøde ven og kollega med et tribute show.

Rock er veteran i gamet og har været på hiphop-scenen siden midt 90’erne og har opnået stor succes i både hjemlandet og udlandet. Med sin særegne dybe rå stemme maler Rock klare mentale billeder for sit publikum, og med sit præcise taktfulde flow fortæller han levende historier, der transcenderer grænser, sprog, sociale klasser og postnumre.

Som soloartist har Rock føjet tre mixtapes til diskografien, hvoraf det seneste Shell Shock udkom i 2008. Anno 2016 barsler han med et nyt mixtape, har et album i støbeskeen og drager nu på tour. Her rammer han blandt andet Rust, og man kan forvente en erfaren herre med bugnende bagkatalog leveret med en rå og original autencitet, der efterlader publikum i hiphop-himlen. 

18 + Husk gyldigt billede ID
 
Billetsalget er startet via Billetto.dk