Too Young To Die | RUST

Too Young To Die

(natkoncert)

27 marts, 2015
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
60

Too Young to Die

Hvis du ikke allerede har bevæget fødderne til nummeret "Patrick Swayze", som har roteret flittigt på P3, så får du chancen, når Københavner-duoen bag, Too Young to Die, spiller natkoncert her på Rust.

Too Young to Die, der tidligere har slået sine folder på Rust, udgøres af Troels Holdt og Erwin Thomas. Sammen har de skabt et 80'er inspireret popunivers, der ender i en fest, alle kan crashe. Men musikken har også eftertænksomme og melankolske klange. Det er festen, men det er også morgenen efter. Gruppen har for nylig udgivet ep'en Goodbye Love, og de er også at finde på pladen Sound of Copenhagen, hvor de bidrager med nummeret "Apart".

Livescenen er en stor del af TYTDs dna, og det var et bevidst valg, da duoen startede op med livejobs på Københavns kollegier. ''Vi ville gerne derhen, hvor folk havde gang i en fest'', fortæller duoen, som giver sig 100 % ved hver performance. ''Reelt kan man jo ikke vide, om netop den koncert bliver ens sidste, så vi giver alt, hvad vi har. Hver gang''. 

Hver bevægelse er eksistentiel. Og TYTD føler sig kun rigtigt hjemme, når de er på vej. Og lige nu er vejen frem.