$ushi x Kobe & Yoguttene (NO) | RUST

$ushi x Kobe & Yoguttene (NO)

Natkoncert + Support: Spændt Op Squad

20 februar, 2016
01:00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
80,- i døren / 60,- + gebyr i forsalg

Der er lagt i ovnen til et brag af en norsk hiphop aften, når Bergen-rapperne $ushi x Kobe og Yoguttene svinger forbi Rust med henholdvis deres trap-rap og maskeret humor-hiphop.

Bergen-duoen Onge $ushimane og Kobe-wan Kenobi aka $ushi x Kobe slap deres første udgivelse "Wadadadeng" på Soundcloud sidste år, og det blev startskuddet på deres kometkarriere, der blandt andet bragte dem til årets Roskilde Festival, hvor de spillede som en del af Apollo Countdown. Tidligere i år serverede duoen deres hidtil største hit "Tenker Feil" og i foråret landede deres debut ep Japan.

Udover Roskilde Festival, har $ushi x Kobe også booket shows på hjemlands-festivalerne by:Larm samt Slottsfjell, hvor sidstenævnte blandt andet gav deres ep Japan disse ord med på vejen:"...nok en udgivelse som styrker rap-scenen i Bergen, som en innovativ drivkraft i norsk hiphop de seneste år...". $ushi x Kobe modtog her i efteråret Bergens Kommunes Talentpris.

Med en hyperaktiv udgivelses-frekvens, enestående liveshows og musikalsk fingerspitzengefühl, er Bergen-gruppen Yoguttene blevet et fænomen indenfor norsk musik. Fire af gruppens ep'er har nået førstepladsen på den norske iTunes-listen og de har, som kollegaerne fra $ushi + Kobe, spillet på Roskilde Festival og Slottsfjell samt Øya, hvor de norkse rappere blev fremhævet som et af højdepunkterne af internationale medier som The Line of Best Fit, The Quietus og Dazed and Confused, som mener at Yogutterne er "Norway's next big export".

Yoguttene udgav tidligere på året deres debutalbum $vai.

 

Spændt Op Squad
Energien er særligt høj ligesom 100 oktan brændstof, og vokalerne er som noget man aldrig har hørt før. Fuld tallerken. Spændt Op Squad rykker ind på Rust og lægger huset ned med en Ildrød Raket, djohan og hele squadet, der vælter rundt på scenen. De unge trappedrenge fra København slår sig løs og har skabt en lyd, hvor de begge har foldet deres åndsvagt lange stil helt ud. Musikken leder tankerne hen på de allerdummeste stripklubber fuld af pengesprayende kings i ATL og det helt bedøvede soundtrack DJ ESCO leverer til. 808's der ryster gulvet, hatten tripper og snares som popper. 

 

Billetsalget er startet via Billetto.dk

18 + Husk gyldigt billede ID