Virgin Suicide | RUST

Virgin Suicide

+ Support: Tårn

19 september, 2015
21:30
Dørene åbner: 
21:00
Entré: 
80,- i døren / 60,- i forsalg

Ét af de mest interessante nye indie-pop bands på den københavnske scene er VIRGIN SUICIDE . Til september drager bandet på Danmarks turné og rammer i den forbindelse Rust den 19.september. 

Da VIRGIN SUICIDE udgav deres selvbititlede album i slutningen af maj 2015 var det kulminationen på over 2 års hårdt arbejde og en debut-skive, der har rejst mellem USA og Danmark flere gange end der kan tælles på to hænder.

De unge københavnere trækker på 1980’ernes indie-æstetik og virkemidler, men i et kærkomment opdateret udtryk. Med anerkendende nik til bl.a. Johnny Marr’s sans for guitar-teamer og The Jesus & Mary Chains’ flair for melodi står Danmark nu med et über-kompetent og internationalt minded band. Med hjælp fra deres faste samarbejdspartner Lars Vognstrup og et kyndigt mix af Sune Rose Wagner er Virgin Suicide blevet et helstøbt album.

Publikum kan nu få fornøjelsen af albummet foldet ud live, når VIRGIN SUICIDE gæster landets spillesteder.

 

Support: TÅRN
Odense-bandet TÅRN spiller dansksproget legende, solbeskinnet guitarpop, der trækker tråde til både shoegaze og psychrock forenet i drømmede melodier. Kvartetten blev til i 2012 og har spillet på spillesteder og festivaler i hele landet siden. I øjeblikket arbejder de på deres debutalbum. Tårn spillede på årets Roskilde Festival på Rising scenen, hvor de, Ifølge Soundvenue, leverede en 4-stjernet koncert.