Waitress + Eif | RUST

Waitress + Eif

08 August, 2015
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 kr.

Waitress
Den København baserede dansk/svenske trio Waitress udgøres af tre sværvægtere fra den daNske indie-scene; Aske Bode (producer for Hymns From Nineveh, The Eclectic Moniker m.fl.), Andreas Brixen (Bodebrixen, Hymns From Nineveh, Freja Loeb) og John De Lira (Lars and The Hands of Light, Kala-OK). Gruppen spillede deres debut koncert i marts år og samme måned landede deres debut ep Bilbao via Bodebrixens pladeselskab Antiphonics, der blev etableret sidste år.

Waitress er sprød catchy guitar-pop, der blandt andet har givet gruppen æter tid på P4 som Ugens hittip og de annonceret til at spille på årets Trailerpark Festival. 

Eif
Eif er et new-pop projekt med fokus på ærlige tekster og den gode melodi. Bag projektet står den ambitiøse sangerinde og sangskriver Ann-Sofie Rokbøl. Det musikalske projekt udfordrer de kunstneriske rammer og potentialet indenfor den gængse pop og r’n'b scene. Det gør hun gennem personlige og ærlige tekster, der skildrer følelseslivet hos en ung kvinde, både når det handler om break-ups og de helt store drømme. Eif er netop nu aktuel med debut ep'en teal, som kan nydes nedenfor.