The White Dominos EP release | RUST

The White Dominos EP release

Support: Eerie Glue + John Alcabean

10 oktober, 2015
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 kr.

The White Dominos
De har allerede manifesteret sig som Aarhus' rebelske rockdarlinger, og med deres nye EP er de klar til at vise Rust, Danmark og resten af verden, hvordan man gør det … Like a Domino.

Med en gennemtrængende vokal, fængende riffs og et energisk sceneshow har The White Dominos sparket dørene ind på den danske musikscene. Bandets lyd har gennem det seneste år været under rivende udvikling. Og med nye og friske numre statuerer gruppen sig som et rockband, der ikke er bange for at skille sig ud fra mængden. Der jongleres med en kombineret inspiration fra samtidige artister og fortidens store rocklegender, og resultatet er lyden af The White Dominos. Bandet når langt ud over scenekanten og inviterer på legende facon publikum til at deltage i det energiske og forførende show, hvor fysiske afgrænsninger ikke er en hindring. Med en lang række koncerter i Danmark og toursamarbejder på tværs af landegrænser, har bandet allerede rodfæstet sig flere steder i Europa.

Siden det hele startede for tre år siden har der været fart over feltet. The White Dominos har, foruden at være hovednavn ved egne koncerter, spillet support for Dúné og fulgt Go Go Berlin på deres New Gold Tour. De har budt på crash-koncert, hvor de mange cafegæster langs Aarhus Å fik maden galt i halsen ved den pludselige rockkoncert i de idylliske omgivelser, og senest har bandet skudt deres nye musikvideo på taget af Hotel Atlantic til offentlige skue. 

 

Support:

Eerie Glue
Eerie Glue er en københavnsk kvartet, der laver musik i grænselandet mellem 50’ernes beat og 80’ernes shoegaze - en genre de selv betegner Horror Fuzz / Love Pop. Eerie Glue har i 2015 bl.a. gjort sig bemærket ved at lande en US-udgivelse hos Danger Collective Records, samt Plastic Response Records, udgivelsen af Eerie Glue blev de to amerikanske selskabers første samarbejde.

På livescenen har Eerie Glue  bl.a. spillet på SPOT-Festival, samt Mejlgade For Manfoldighed, og ydet support for australske Dune Rats. Eerie Glue arbejder målrettet mod deres første fuldlængde udgivelse, som eftersigende ikke er langt ude i fremtiden.

John Alcabean
John Alcabean er en alternativ indie-rock trio. Deres sange er bygget op omkring simpel sangskrivning, men med akkordrundgange som er alternative og de spiller lige fra hoften. Ambitionsniveauet er højt og bandet drives af en ungdommelig drive med drømme om det store gennembrud.