Rust Live | RUST

Rust Live

Sophia HP + Frida Diamant + Neigh

14 september, 2018
20.00
Dørene åbner: 
20.00
Entré: 
60 kr.

Sophia HP, sanger og komponist, inviterer med sine melodiske kompositioner og eftertænksomme tekster publikum ind i sit intime, musikalske univers. Aftenen byder på smukke ballader og skæve taktarter, fremført i selskab med et hold unge, talentfulde musikere.
 

Frida Diamant
Frida Diamant udgiver sin debut-EP “Gigantisk Jeg” senere i september, gennem indie-pladeselskabet OakMountainBlackSwamp. Frida Diamant er en ung kvindelig sanger og sangskriver, der med hudløs ærlighed skriver dansksproget musik om sit eget levede liv. Med inspiration fra Nick Cave og Charles Bukowski giver hun smerten, begæret og afsavnet stemme. Lydbilledet er råt, drømmende og storladent, med tydelige referencer til 70’er og 90’ernes hårdtslående garagerock. Gennem ungdommens frådende storhedsvanvid udfordrer hun sin største frygt og tvinger lyset ind i mørket. 

Neigh
Neigh og CHILD bliver til en sammensmeltning af romantiske og dystre vokalarrangementer og insisterende klavertemaer. Med både ærlige og modige tekster og melodier, kan man forvente en tur gennem kærlighed og eufori set fra flere sider både musikalsk og personligt, da de to sangere og sangskrivere har valgt at kombinere deres sange til en koncertlang fortælling. 

CHILD er legesyg dog seriøs - hendes univers er drømmende og risikabelt, og hendes sange er catchy og rå.
Neigh er soul og catchy rnb-melodier. Neigh skubber grænser med sine ærlige tekster, idet han genkalder hjertesorg og samtidig en følelse af at være kommet videre.
Tilsammen befinder de sig i stadiet mellem barn og voksen, og mellem at flygte og føle sig hjemme i flugten. I musikken kan de få én til at glemme tanker og bekymringer, ligesom de selv gør det gennem musikken.