Delahoia | RUST

Delahoia

+ Support: Out Of Town

28 september, 2018
20.00
Dørene åbner: 
20.30
Entré: 
60 kr.

Delahoia
Sidst vi så Delahoia, inviterede han os ind i det pulserende Miami Vice-univers og gav os samtidig en smagsprøve på en mere rå og trappet side af hans musik. Han er nu på vej i en endnu mørkere og kompromisløs retning, som vil komme til udtryk, på det album han er ved at lægge sidste hånd på.

Fredag d. 28. september indtager han Rust på ny med følgeskab af et hold dygtige musikere - blandt andre Christian Skjølstrup på trommer, kendt fra OA, Piotrek Wasilewski, den ikoniske basist fra Dúné samt Ole Bjørn fra samme hedengangne band som lydmand.

Med Delahoias legesyge lyd og hans energiske profil er du garanteret en fest udover den sædvanlige.

Out Of Town: 
Æstetikken hos de fire unge drenge tager udgangspunkt i ung, skandinavisk kultur, som også spejler sig i deres tekstunivers. Lyden er baseret på atlanta-trap, med et mix af jazzede instrumentaler med inspiration fra artister som Mac Miller, Travis Scott, WondaGurl og Kaytranada. Rob Smyles og JenneJenne er bag beats, med Orla Engstrøm og Christoffer Rou på vokal. Sammen udgør de det energiske og kvalitetsbevidste rap-kollektiv Out of Town.